545171201

116 være kommet hjem fra et længere Togt end at ligge for Udgående. — To af mine Opgaver havde jeg betvivlet skulde lykkes. Trods vore Folks Adræthed tilvejrs, havde det altid pint mig at se dem, når Sejlene skulde beslåes, reglementsmæssig kravle ud på Ræerne i Trædetougene som et vist Dyr på en Tjærespån. Jeg vilde, at Folkene skulde, om ikke springe, så dog gå ud ad Ræerne. Første Gang, vi under Udrustningen be­ slog Sejl, havde jeg derfor taget visse For­ holdsregler efter at have holdt en lille For­ maningstale om ikke at være fremfusende. Da Sejlene var bjærgede og Ræerne på Plads, blev alle Læsejlspirenes Rodender hejste så højt op som muligt, og de på Toplenterne fastgjorte Stræktouge stiv-halte til Midten af Ræerne, 372 Fod oven over disse. . Langs det Stakit af Læsejlspirene og Stræktougene gik så Folkene ud ad Ræerne, for, når de kom på deres Plads, at lade sig falde ned på denne.