545171031

7 være istand til at bevare den mageløse Udholdenhed, hvor­ ved det knn var lykkedes den rolige, altid i sine For­ sæt urokkelige Michael omsider at seire. Men Kunst- begeistringen gjorde ogsaa Vilhelm urokkelig, han var - ikke at røre til at opgive sin Beslutning, men sparede tvertimod ikke paa Bønner, Taarer o g ' Overtalelser for at bringe sine Forældre til at bifalde den. Endelig lykke­ des det ham, og nu hjalp de ham endog med at gjøre de fornødne Skridt for at løse ham fra Malerlæren og komme ind i Kunstens Tempel. Efter at Bestemmelsen afgjørende var tagen, begyndte ogsaa hans Nærmeste at fortrøste sig til, at den dog nok kunde faa et heldigt Udfald, saa- meget mere, som Naturen havde skjænlcet Vilhelm Meget, som hans Broder møisommelig havde maattet tilkæmpe sig. Hvorvel kun halvsextende Aar gammel, var han . noget over Middelhøide, havde en velbygget Figur, et op­ vakt, aabent Ansigt med store levende Øine, en let, rask Gang, frie, smukt naturlige Armbevægelser og en fyldig, velklingende og bøielig Talestemme, hvormed han kunde give sin tydelige og rene Pronunciation baade følelsesfuld Blødhed qg ikke ringe Kraft. Han havde ikke, som Broderen, Noget at aflægge, Andet at tilegne sig, men kun at udvikle og forædle de ham af Naturen forundte, herlige Evner. Ogsaa var det paa en aldeles forskjellig Maade, at Brødrene søgte at arbeide sig fremad: medens Michael i Stilhed, under uafladelig Grublen og ved hemme­ lige strenge Øvelser stræbte at vinde Dygtighed, higede Vilhelm kjækt og freidigt efter, strax og i betydelige Op­ gaver, at komme til at vise sig paa Scenen, for der, med begeistret Anvendelse af sine naturlige Evner at tilkæmpe