545171031

18 «Bagtalelsens Skole*. Frasemageren Steensgaardi «DeUnges Forbund* afløstes af den glade Frank i «Grøns Fødselsdag*; viste han sig ved den ene Forestilling som Alvorsmanden John Knox i «Marie Stuart i Skotland,* kunde han Aftenen derefter som Brienne i «Amors Genistreger* tumle sig med Lethed i de skjønne hertzeske Jamber. Ja, som Høide­ punktet af Modsætningerne kan det vel anføres, at den mæg­ tige, gribende Fremstilling af Skule Jarl i «Kongs-Em- nerne* skyldtes den samme Kunstner, som kort i Forveien havde spillet Christen Madsen i «Gjenboerne». Og naar vi saa gaa Bækken igjennem af alle de Skikkelser, som han har manet frem paa den danske Scene i de sidste femten Aar, hvor rigt, hvor omfattende er da ikke dette Galleri! Der er ikke mange danske dra­ matiske Forfattere, som ikke staa i Gjæld til ham; hvad de betroede ham, var lagt i gode Hænder; han for­ vanskede ikke det betroede Gods, men vogtede over det og udstyrede det saa rigt af sit Hjertes Indre, at Meget, hvori der kun var ringe Gehalt, ved hans Behandling blev paatrykt det ædle Gulds Stempel. Kunstnerbanen har vel været forholdsvis kort, men dog ér han naaet langt frem paa den, saa langt, at de største og mægtigste Op­ gaver bleve løste af ham. Lige saa skjøn og fuldendt hans Fremstilling af den romantiske Kong Pandorus i «Kjær- lighed ved Hoffet* har været, ligesaa gribende og helstøbt har han skildret Hlade-Jarlen, og har end Sygelighed tvunget ham til nu — i en forholdsvis ung Alder — at maatte forlade Skuepladsen, saa kan han dog trække sig tilbage med Overbevisningen om at have virket «ei blot til Lyst* ved den Scene, i hvis Annaler han har indskrevet sit Navn med uforgængelige Træk.

Made with FlippingBook HTML5