545170477

SANGFORENINGEN „YDUN“S 50 AARS JUBILÆUM

1857 - & JANUAR - 1907.

KØBENHAVN. Chr. Schouws Bogtrykkeri 1907 .

h / • v * \

> /

(o42C

N aar Sangforeningen „Ydun“ i Anledning af sit 50 Aars Jubilæum udsender dette Hefte, særlig til sine Medlemmer, skal Indholdet ikke være en Lovsang til Foreningens Forherligelse, men kun en Beretning om de historiske Fakta og de væsentligste Begivenheder indenfor Foreningens Ramme under skiftende Forhold, skiftende Styrelser og skiftende Medlemmer i den lange Tid, den har bestaaet. Om end ikke Foreningens tidligste Tid, ligesom Historiens, svinder bort i en Sagntid, saa er det jo rimeligt, at naar dens Historie efter næsten tredsindstyve Aars Forløb skal genfortælles, vil meget af Materialet kun støtte sig til Enkeltmands Hukommelse eller efterladte Notitser og derved komme til at staa fpr Vedkommendes Regning uden nærmere Bevis. Jeg har derfor troet at kunne dele Sangforeningen „Ydun“s Historie i fire Af­ snit, nemlig Sagntiden eller Forhistorien, den selskabe­ lige Tid, den vaagnende, opdragende Tid og endelig Nutiden eller den maalbevidste, kunstsøgende Periode, hvor Foreningens Kræfter særlig benyttes i velgørende og samfundsnyttige Øjemed. Vi ville nu beskæftige os med „Ydun“s Forhistorie og kalde den: „Erato“ kontra „Erato(i. Midt under Krigsaarene 1848—50 blev der, frem­ kaldt af den forhøjede Sindsstemning, der til enhver 3

Tid og paa ethvert Sted, livor Folk kom sammen, gav sig Udslag i patriotiske Sange, paa Herberget i Far­ vergade Nr. 25 af Skomagersvende, der vare komne sammen i lystigt Lag, stiftet en Sangforening, der fik det klassiske Navn „Erato“ (den elskværdige Muse for Dans og Elskovssange). Det var jo et ejendomme­ ligt Navn at vælge for de ztinftige Svende; men hele den Periode var jo gennemsyret af Øhlenschlagers, Baggesens o. A.s mythologiske Digtninge, saa det var vel derfor at Navnet faldt dem ind. I hele Krigstiden boede Foreningen til Huse i Herberget, under For­ mandsskab af Skomagersvend F. Malm og til Sang­ lærer havde den faaet en Trompeter ved Artilleriet, der tillige var Sanglærer for Artilleri-Elevskolen. Medlemmernes Antal var omkring de 50. Enkelte Aftener om Ugen, hvilke vides ikke, samledes alle disse ligestillede Mennesker, og fra Herbergets aabne Vin­ duer klang alle de dengang bekendte Fædrelandssange i et firstemmigt Kor, til stor Glæde for de Mange, der samledes i den ellers mennesketomme Farvergade, medens Bægrene flittigt tømtes i de røgfyldte Stuer. Alt var idel Glæde og Enighed i de første Par Aar; men efterhaanden kom der forskellige andre Haandværkere ind i Foreningen, og i 1851 blev der paa en Generalforsamling anket stærkt over, at Lokalet var for lille og for simpelt, og kort Tid efter, da Diri­ genten, den omtalte Trompeter, blev forflyttet og For­ eningen til Dirigent antog Sanglærer Levy, der havde et nogenlunde ordentligt Lokale i Møntergade, flyttede Foreningen hen til sin Dirigent og fortsatte sin Virk­ somhed hos denne. Der var stadig nogle af Medlem­ merne, der havde Lyst til Dilettantkomedie og Baller, uden dog i flere Aar at kunne faa Lysten styret; men efter at der var bleven indført en „Arkitekt" Gunder- sen i Foreningen, opfordredes denne, der var god til 4

alle Slags „Arrangements", til at foranstalte nogle For­ lystelser med Komedie og Bal. Han foreslog saa paa en Generalforsamling, at han vilde lade afholde Komedie og Assemblé eller Bal hver anden Søndag paa „For­ lystelsesstedet „Enighedsværn", imod at, naar han af­ holdt Udgiften, han da ogsaa vilde have Indtægten. Dette vedtoges af Generalforsamlingen; Prisen for et Kort for dansende Medlemmer blev fastsat til 4 Mark for en Sæson. Musiken var en Harmonika. Ideen slog an, Besøget tiltog stadigt, Harmonikaen forsvandt, og der blev anskaffet Strygemusik; det blev til mere ordnede Baller, der varede til Kl. 1, 3 og 5 om Morgenen. Prisen blev nu forandret til henholdsvis 1 Mark og 8 Skilling, 2 Mark og 3 Mark til Kl. 5 for dansende Herrer, der saa havde Lov til at tage Damer med. Justitsen ved Ballerne var ikke alt for streng. Salen paa „Enighedsværn" var, efter den Tids Fordringer, meget god, og Værtinden, Madam Lassen, leverede god varm Mad til 2 Mark Portionen. Med­ lemsantallet var paa dette Tidspunkt 30 Sangere og c. 100 dansende eller passive Herrer. Alt gik i den bedste Forstaaelse indtil Slutningen af 1856, da For­ eningen sprængtes, fordi en Del af Medlemmerne paa en Generalforsamling forlangte, at det skulde være For­ eningen, der afholdt Forlystelserne og oppebar Ind­ tægten. Gundersen med en Del Medlemmer traadte ud og dannede „Selskabet Erato“, og fra nu af var der idelige Stridigheder mellem Selskabet Erato og Sang­ foreningen Erato, indtil denne, efter at have afholdt Julebal, hvortil der som sædvanlig ikke var indhentet Politiets Tilladelse, paa Angivelse af Gundersen og ved en Begrebsforvirring af Politiet med Hensyrt til de 2 Eratoer, blev idømt en Mulkt af 10 Rigsdaler, der blev erlagt den 7. Januar 1857. Forbittret over denne Angivelse og den erlagte 5

Bøde, der paa den Tid var en betydelig Pengesum, traadte Bestyrelsen for Sangforeningen, d’Hrr. Skomager Ottesen' som Formand og Bitter, Frederiksen og Vejr­ hagen sammen til et Møde, og paa dette Møde foran­ dredes Sangforeningens Navn. Efter at have raadført sig med en Bog, „Nordisk Mythologi", valgtes Navnet „Ydun“, særlig med Hensyn til Gudindens foryngende Egenskaber. De gamle Love .bleve straks forsynede med det nye Navn, og sammen med en Anmeldelse om Foreningens Tilblivelse, endnu samme Aften sendt til Københavns Politimester, Bræstrup. Næste Dag, den 8. Januar 1857, godkendtes Be­ styrelsens Handlemaade, og paa denne Dag stiftedes saaledes „Sangforeningen Ydun“. Man ser ovenfor, at Foreningen allerede for flere Aar siden har kunnet fejre sit 50 Aars jubilæum, naar man var gaaet ud fra Tidspunktet for Moderforenin­ gens Stiftelse, særligt da Sangforeningen „Ydun“ i 1857 kun skiftede Navn og ikke Love, Bestyrelse, For­ maal o. 1.; men der har i Foreningen altid vist sig en Tilbøjelighed til kun at regne fra den Dag, den antog sit nuværende Navn. Saaledes som i foregaaende Afsnit berettet, var Sangforeningen „Ydun“ nu stiftet, med en Bestyrelse bestaaende af: Formand, Hr. F. Hansen, Kasserer, Hr. T. Ottesen, Bibliotekar Hr. Messmann og Sekretær Hr. L. Buntzen, og som Dirigent Medlem af Bestyrelsen, Hr. H. Frederiksen, et meget musikalsk Menneske, der ogsaa under senere Dirigenter assisterede, og endda saa langt frem i Tiden som 1870 til 72 maatte over­ tage en selvstændig Dirigentvirksomhed. Han blev i 1872 ved sin Fratræden udnævnt til Æresmedlem, p en 7. September 1857 afholdtes den første Aften- 6

underholdning med Bal paa Enighedsværn, og fra nu af arbejdedes der ihærdigt paa Medlemmernes Uddan­ nelse i Sang, Hr. Ottesen var Formand fra 1858 til 67, med Hr. Musiker Gottschalcksen som Dirigent til 1861, Hr. Musiker Hildebrandt traadte til 1861, og efter at Hr. H. Frederiksen havde maattet besørge Dirigentvirk­ somheden i 1870—71, antoges i 1872 med Hr. J. C. Nielsen som Formand nuværende Hr. Krigsraad W. Vater Under hans energiske Ledelse og med Bistand af den dygtige første Tenor, Hr. Blikkenslagermester Chr. Borch, der endnu er et ivrigt syngende Medlem, som Formand, udviklede „Ydun“ sig til en af de mest aner­ kendte Sangforeninger i Hovedstaden paa den Tid. Foreningen bestod den Gang af ca. 40 Med­ lemmer, hvoraf de fleste vare Sangere; men i Aarene til 1874 indmeldtes der saa mange Medlemmer, at Tallet steg til 140, og saa ulige vare Stemmerne be­ satte, at det paa en Generalforsamling vedtoges at regulere disse og udskyde de overtallige til passive Medlemmer. Dette Forhold var, som vi senere skulle se, ikke heldigt for de indbyrdes Forhold. I 1868 del­ tog Foreningen i den københavnske Sangfest, 1872 gav den en vellykket Friluftskoncert i Malmø i velgørende Øjemed og Aaret efter en lignende Koncert i Lands- krona, og i 1874 deltog Repræsentanter for Foreningen i den jydske Sangfest i Aarhus; saa man sér, at Diri­ genten arbejdede utrætteligt med Sangerne. Paa Pro­ grammet for Foreningens aarlige Koncert, der tidligere bestod af Fædrelandssange, viste sig nu mere lødige Ting, saaledes som Reissigers „Olaf Trygvason", Hol­ ger Danskes Sange o. 1. Selskabeligheden trivedes 7 til Foreningens Dirigent.

godt; der blev afholdt Assembleer og Baller, og Med­ lemmerne mødte nu som Regel balklædte, Herrerne i Sort og Damerne hvidklædte. En Maskerade afholdtes hvert Aar i Februar, og hertil havde Bestyrelsen god Assistance af et Medlem, Hr. Thiesen, der var særdeles gemytlig anlagt og forstod at more Medlemmerne. Mellem Jul og Nytaar afholdtes Juletræ med paaføl­ gende Bal for Medlemmerne med Børn. For Ude­ blivelse fra Sangmøderne betaltes en Mulkt af 8 Sk., og disse Mulkter anvendtes paa Foreningens aarlige store Sommerudflugt med Damer, der altid foretoges pr. Vogn. Der var i de Tider, hvor Fornøjelserne og Udflugterne ikke vare saa talrige som nu, aldrig Mangel paa Tilslutning, og det er fornøjeligt at læse Referaterne fra disse Ture; de slutte alle saaledes: „Sent paa Natten kørtes Deltagerne til deres respektive Hjem, glade og fornøjede med den prægtige Udflugt". Skøndt man skulde tro, at denne Selskabelighed maatte tilfredsstille Medlemmernes Trang, var dette dog ikke Tilfældet. Som vi ovenfor omtalte, var en Del af Sangerne blevet passive Medlemmer, og disse stillede stadig større og større Krav, samtidig med, at Stem­ merne igen fordelte sig meget ulige. Der var stadige Rivninger paa Generalforsamlingerne, og endelig i 1877 skilte en mindre Halvdel sig ud og dannede en selv­ stændig Forening under Navn af „Foreningen af 14. Oktober 1877“. Dette svækkede naturligvis Foreningen en Del, og da dertil kom, at Dirigenten, Hr. Vater, ked af disse evindelige Stridigheder, endelig i Begyn­ delse af 1878 nedlagde sin Taktstok, saa det Hele jo ikke synderlig glædeligt ud. Da var det, at Komponisten Chr. F. E. Horneman ved at oprette sit Nodekursus, der senere skulde blive til det berømte Musikinstitut, der bærer hans Navn, henledte Opmærksomheden paa sig. Formanden, Hr, 8

Chr. Borch indledede Underhandlinger med ham, og i Midten af Aaret 1878 kunde det meddeles Foreningen, at dens Dirigent vilde blive Komponisten Chr. F. E. Horneman. Efter den Aareladning, som „Ydun“ ved den store Udmeldelse af Medlemmer havde faaet, faldt der Ro over Sindene. Anledningen til Sammenstød indenfor Foreningen var fjernet, den nye Dirigent forefandt saa­ ledes den bedste Jordbund for sit Arbejde, og man maa tilstaa, at han bearbejdede den paa en Maade, hvorved han knyttede Sangerne til deres Øvelser. Selv en fuldblods Kunstner, gennemglødet af Kærlighed til Musik og Sang, parret med Glæde ved Livet og et lystigt Lag, forenede han Strenghed under Øvelserne med kammeratlig Passiaren udenfor disse. Hans Node­ læsnings Kursus viste sig at være en Magnet, der til­ trak ikke saa faa Medlemmer, som senere viste sig at være virksomme Kræfter i Foreningen. Den 24. November 1878 afholdtes den første Koncert under Hornemans Ledelse og med „Vølvens Spaadom“ paa Programmet. Efter en Udtalelse i Bladene — første Gang Koncerterne refereres — var Udførelsen særdeles god. I Aarene 1879—81 udførte Sangerne ved de aar- lige Koncerter bl. a. følgende Korsange: „Sigurd Slembe", „Bondbrøllup", „Serenade ved Strandbredden" ogN.W. Gades Kantate ved Doktorpromotionen ved Univer­ sitetets 400 Aars Fest, hvor Foreningen, sammen med de samlede københavnske Sangforeninger, deltog i det store Festtog med Afsyngelsen af Festsange paa Plad­ sen mellem Universitet og Frue Kirke. Ligeledes deltog Foreningen i Udflugten den 27. juli 1880 til Roskilde og Lejre med Koncert i Roskilde Domkirke. 9

Den 8. Januar 1882 afholdtes i Sekamps Lokale paa Gammelholm „Ydun“s 25 aarige Stiftelsesfest, der blev et Giandspunkt i Foreningens Historie. I de festsmykkede Lokaler, der vare fyldte til sidste Plads, var der først Aftenunderholdning bestaa- ende af: „Vølvens Spaadom", Terzet og Finale af „Wilhelm Tell“ og Kor af „Jægerbruden". Alt med Orkester og sunget af hele Koret, Oplæsning af Hr. Jul. Døcker og Violinsolo af Hr. Fr. Hilmer. Derefter Festens Hovednumre: Prolog, forfattet og fremsagt af Foreningens Formand, Hr. Skomagermester P. Petersen (Formand fra 1879—94) og Festkantate i Anledning af „Ydun“s 25-aarige Jubilæum, komponeret af Forenin­ gens Dirigent, Hr. Chr. F. E. Horneman til Tekst af Foreningens Formand Hr. P. Petersen. Den pompøse Kantate, der jo saaledes skyldte begge Foreningens ledende Kræfter sin Tilblivelse, udførtes under Kom­ ponistens Ledelse af alle Foreningens Sangere paa en Maade, der senere indbragte dem hans* Hyldest. Der­ efter gik alle Deltagerne til det blomstersmykkede Fest­ bord. Efter Talen for „Ydun" tolkede Kassereren, Hr. Chr. Poulsen (en meget energisk Mand, der var Kas­ serer fra 1875—85), Foreningens Tak til sin Dirigent og overrakte ham under Forsamingens Jubel, som Tegn paa Foreningens Paaskønnelse af hans Virksomhed, et pragtfuldt Sølvdrikkehorn. Ingen tænkte ved denne Lejlighed, hvor det strøm­ mede over af gensidige Forsikringer om Sammenhold, at Forholdet saa snart skulde brydes. Efter Sangfesten 1883 stillede anden og vigtigere Virksomhed saa store Krav til Dirigentens Tid, saa Sangforeningen „Ydun" maatte ofres. Foreningen stod dog stadig i godt For­ hold til sin gamle Dirigent og saa ham ofte som Gæst ved sine Koncerter, den udnævnte ham til Æres­ medlem, og den 13. Juni 1906 afgav den Æresvagt ved 10

hans Kiste, og bar ham under Sang til hans sidste Hvilested. Ved Sangfesten den 5.—7. August 1883 havde Foreningen stiftet Bekendtskab med Komponisten Joh. Bartholdy, og til ham afgav Horneman Dirigentvirk­ somheden. I hele Hornemans Periode trivedes, ved Siden af Sangundervisningen, Selskabeligheden i Foreningen: Paaske- og Pinsemorgenture, Udflugt pr. Vogn og Dampskib — til Frederikssund, Jægerspris og Skods­ borg — og Maskerade om Vinteren samlede stedse et stort Antal af Foreningens Medlemmer, og ingen Mis­ lyd forstyrrede det gode Forhold. Den 18. Juli 1883 afsløredes det nuværende Ban­ ner, hvortil Midlerne vare indsamlede af en Komité med Hr. Raasig som Formand, og ved Stiftelsesfesten 1884 modtog Foreningen et Billede af sin forhen­ værende Dirigent, ligesom den, til Tak for Formanden .Hr. P. Petersens Virksomhed skænkede ham et værdi­ fuldt Uhr med Indskription. Foreningens første Kon­ cert efter Hr. Hornemans Fratræden dirigeredes saa­ ledes af Komponisten Hr. Joh. Bartholdy, der fra nu af fortsatte Ledelsen af Sangundervisningen. Han viste sig at være i Besiddelse af de samme højtskattede Egenskaber, som den tidligere Dirigent. Alt blev i det samme Spor. Hverken Dirigent eller Sangere gik af Vejen for større Opgaver. Ved Efter- aarskoncerten 1884 var der med megen Møje indstu­ deret et stort Tonemaleri af Hr. Alb. Hartvigson „Erik Emuns Død“. Hr. Hartvigson havde selv paataget sig at afholde alle Udgifterne ved Orkestret, 40 Musici. Som Solister d’Hrr. K. Døcker, Sixtus Miskov og 11

Georges Allen. Saavel Komponist, Dirigent og San­ gere havde megen Fornøjelse af det store Arbejde. Der blev i denne Periode indstuderet en Mængde gode og taknemmelige Sange: Lindblad „Studenter­ sang", Heise „Jylland", Pacius „Suomis Sang", „Brude­ færden i Hardanger", Hartmann „Til Solen" og mange andre. Dirigenten havde en egen dragende Maade at indstudere Sangene paa; der var et Liv og en Spæn- stighed over ham, der maatte henrive alle. I Juli 1885 havde Foreningen en stor Tur til Roskilde, Lejre og Herthadalen, en af disse Ture, der er som en lille Sangfest. Samme Efteraar fratraadte Chr. Poulsen Kassererpladsen, der overtoges af Bogbindermester C. Landau, (senere Næstformand og derefter Formand indtil Dato). Ved Koncerterne i 1886 var Programmet: „Muntre Musikanter", „Brand", „Norges Fjelde" og nogle nye, originale Kompositioner, som Dirigenten havde medbragt fra Tyskland: Koschadt „Baadefærden" og „En Festdag i Kårnthen"; heri medvirkede Diri­ gentens Hustru, Fru Bartholdy. Som Udtryk for den Interesse, hvormed Bartholdy omfattede Foreningen, kan nævnes, at ved en Stiftelsesfest med Aftenunderhold­ ning var Solisten blevet forhindret i at møde. Fru Bartholdy var tilstede blandt Tilhørerne. En kort Kon­ ference mellem Dirigenten og hans Frue og derefter lød det fra Tribunen: Næste Numer „Optræden af Hr. og Fru Bartholdy". Det er Smaating, men af den Slags Smaating, der karakteriserer Forholdet og fæster sig i Hukommelsen. I Aaret 1886 var der stor Arbejds­ løshed her i Hovedstaden; Bestyrelsen fattede en Plan om at foranstalte en Koncert til Fordel for den Ind­ samling, der var sat i Gang. Dirigent og Bestyrelse henvendte sig til Musikdirektør Balduin Dahl, der lo­ vede at assistere og skaffe Solister, og i Nationals Koncertsal afholdtes da en stor Koncert. Assisteret af 12

46 Musici, Frk. Agnes Dahl, Hr. Viggo Andersen m. fl. sang Koret sine bedste Sange, med det Resultat at Foreningen kunde indbetale ca. 280 Kr. til Komiteen. Ved Koncerten i 1890 sang kgl. Kammersanger Niels Juel Simonsen første Gang i Foreningen; samtidig blev der sunget: Kjerulf „Solvirkning", Abts „Serenade", Griegs „Bådn låt“ og „Springdans". Hr. Joh. Bartholdy arbejdede paa dette Tidspunkt stærkt med Komposi­ tioner til Teatret og kunde derfor ikke ofre den nød­ vendige Tid paa Sangundervisningen, hvorfor han for- maaede nuværende Hr. Kantor Eggers til midlertidig at lede denne. Ved Koncerten den 22. November 1891 udførtes „Viborg Domkirke", efter Referaterne udmærket godt. Ved den derpaa følgende Fællesspisning overraktes der Hr. Bartholdy en Festgave, et særdeles fint ciceleret Sølvhorn. Ved denne Lejlighed fik Foreningen Vished om, at den skulde miste sin yndede Dirigent. Ved Stiftelsesfesten den 8. Januar 1892 tog Bar­ tholdy endelig Afsked med Sangforeningen „Ydun" og samtidig præsenterede Bestyrelsen den nye Dirigent, Vi ere nu naaede saa langt op mod „Ydun“s Jubilæum, saa vi jo næsten Alle kan overse den sidste Dirigents Periode. Bartholdys lette, legende Maade, hvormed han forstod at faa Sangerne til at følge sin Taktstok, var vidtforskellig fra den Alvor og de strenge Fordringer til Arbejdet, hvormed Undervisningen nu blev ledet, saa det var ikke underligt, om der straks fra Begyndelsen viste sig nogen Opposition. Gnaveriet fra den ene Side avlede Stejlhed fra den anden, og det varede ikke længe, før „Ydun" igen stod for en Splittelse, idet en Del af Medlemmerne, efter en storm- 13 Komponisten Hr. Vilh. Rosenberg.

fuld Generalforsamling, meldte sig ud. Sangernes Antal blev derved meget formindsket, men efterhaanden som de tilbageblevne Medlemmer fik Øjnene op for Hr. Ro- senbergs eminente Dygtighed, og denne lærte sine San­ gere rigtigt at kende, blev Forholdet mellem dem endog særdeles hjerteligt, og selv en Del af de Misfornøjede meldte sig ind igen. De første Aar gik det saaledes ikke saa nemt; men 'i 1893 blev Hr. C. Landau For­ mand og med denne, der sluttede sig inderligt til Diri­ genten, kom der ikke saa lidt hurtigere Gang i Tingene. Der blev indstuderet en Del nye Ting, saaledes: Glæser „Norden", Mendelsohn Bartholdy „Morgen Skovsang", P. Hejse „De Smukke" o. fl. Der blev sunget ved flere Velgørenheds-Koncerter, og i Juni 1897 var „Ydun", efter Indbydelse, Gæst i Horsens hos „Horsens Haand- værker- og Sangforening". En særdeles vellykket Tur, hvor der fra Værternes Side blev udvist stor Gæst­ frihed. Hr. og Fru Rosenberg vare Deltagere og der blev afholdt Koncerter, dels af „Ydun" alene og dels af Værter og Gæster tilsammen. I 1899 deltog „Ydun" i „Aarhundredets Viser" paa Kasino, Grundlovs-Borgerfest i Frederiksberg Have, Palækoncert til Fordel for Georg Lumbye; afholdt Kon­ cert i Frederiksværk og endelig en stor Koncert den 19. Marts til Fordel for ubemidlede Lupuspatienter. 1900 og 1901 deltoges i Fester, i Rosenborg Have, for blinde Kvinder, „Skjult. Nød", Almindeligt Bog­ bindermødes Aabning den 20. Marts. 1901 begravedes Professor J. P. E. Hartmann, fulgt af Foreningens Banner og Sangerne og samme Maaned afholdtes igen en Kon­ cert i Arenateatret til Fordel for Lupuspatienter. Den 7. til 9. Juni Sangfest i København, hvor „Randers Haandværkersangforening" var „Ydun“s Gæster. Vi sørgede for dem saa godt det var os muligt og endte Samværet ved en Festmiddag paa Søpavillonen. 14

Den 26. Januar 1902 afholdtes, under Protektiofi * af Hds. kgl. Højh. Prinsesse Marie, en stor Koncert til Fordel for de skadelidte Fiskere, med Assistance af Fru Johanne Brun og Herrerne Herman Bang, Fini Henriques, Kammersanger Simonsen og Max Freuler. Foreningen havde den Glæde ved sin Formand at kunne overrække Komiteens Protektor, Hs. kgl. Højhed Prins Valdemar, en Sum af ca. 625 Kr. Der kan næ­ sten ikke opgives de Tilfælde, hvor „Ydun" enten selv­ stændig eller efter Opfordring har sunget i Velgøren­ hedens Tjeneste, og den er ogsaa bleven rigeligt paa­ skønnet saavel i Pressen som i Medborgeres Omdømme. Den 7. April 1902 udførte „Ydun" Hornemans „Kantate ved Tivolis nye Koncertsals Indvielse". Fra denne Sæson har Foreningen Mødested i Tivoli og erholder gratis Adgang hver Fredag. To Koncerter afholdtes, dels til Fordel for et afdød Medlems Familie med et Overskud af 408 Kr. og for Foreningens gamle Stifter, Hr. Ottesen, med et Overskud af 193 Kr. Den gamle Hædersmand skulde desværre ikke opleve „Ydun“s 50-aarige Fødselsdag. Han døde 1906. Den 25. Sep­ tember 1902 udnævntes Kammersanger Simonsen til Æresmedlem; han fulgte os sammen med vort utrætte­ lige, mangeaarige Medlem, Hr. Max Freuler, da vi paa Opfordring gæstede „Randers Haandværkersangforening" den 5. og 6. Juli 1903 under Næstformanden Hr. Carl Larsens Ledelse. Det var en udmærket Udflugt, over­ strømmende Gæstfrihed, stor Kirkekoncert, hvor Carl Larsen dirigerede sin egen Komposition: „Kirken i Norden", et pompøst Korværk, bygget over en Tekst af Christian Richardt. Værterne, under Anførsel af de­ res Formand, Hr. A. Westermann, kappedes om at forevise Randers fra den bedste Side. Efter Hjem­ komsten overraktes der ved en Festlighed i Tivoli Hr. Carl Larsen en Sølvpokal som Tak for hans Interesse 15

for „Ydunw; desværre er ogsaa han efter et langvarigt Sygeleje afgaaet ved Døden. Den 1. Juni 1906 fulgte vi vort Æresmedlem, kgl. Kammersanger Simonsen, til Jorden. Den 7. Juni udnævntes Hr. Blikkenslagermester Chr. Borch til Æresmedlem, og dermed er vi jo lige inde paa de sidste Dage. Ja, der er kun det at sige, at den 8. Januar d. A., altsaa selve Fødselsdagen, fik Diri­ genten Hr. Vilh. Rosenberg ved en animeret Sammen­ komst et Sølvdrikkehorn overrakt som Tegn paa Med­ lemmernes Erkendtlighed. Der er mange, der i de forløbne Aar har gjort sig fortjent til Erkendtlighed af Sangforeningen „Ydun“, Det vil være umuligt at takke dem alle her; men nogle, som særlig* have været redebonne til at komme, naar der blev kaldt, skal jeg dog nævne i dette lille Skrift. Særlig Dirigentens Hustru, Fru Julie Rosenberg, har i adskillige Aar stedse med stor Elskværdighed assisteret os, ligesom Fru Johanne Brun, Frøknerne Astrid Møller, Karin og Bertha Landau og Herrerne P. A. Rosenberg, Max Freuler, Otto Flagstad, Valdemar Andersen og Alex. Lauritzen m. fl. Ja! — der er jo mange, mange flere og meget andet at skrive om; men Hæn­ derne ere bundne paa Grund af Skriftets forud opgivne Størrelse. Vil det foraarsage Medlemmerne Glæde at gennemlæse det og derved optrække Konturerne for Foreningens Tilblivelse og senere Historie, saa er jo Hensigten naaet, og jeg vil slutte med det Ønske, som jeg er sikker paa vil finde Genklang hos Alle: Held og Lykke for Sangforeningen „Ydun“! V. Landau.

Fortegnelse over Sangforeningen „Ydun“s funktionærer og fjllidsmxnd

i Aarene fra 1857 til 1907.

Dirigenter: • H. Frederiksen............ 1857—59 Gottschalcksen.......... 1859—61 Hildebrandt................ 1861—70 H. Frederiksen............ 1870—72 W. V a te r.................... 1872—78 C. F. E. Horneman . . . 1878—83 Joh. Bartholdy............ 1883—92 Vilh. Rosenberg.......... 1892 til Dato. Formænd; F. H an sen .................. 1857—58 T. O ttesen .................. 1858—67 Duusen......................... 1867—69 Chr. Borch.................. 1869—70 J. C. N ielsen .............. 1870—74 Chr. Borch.................. 1874—79 P. P e te rsen ................ 1879—94 C- Landau .................. 1894 til Dato. Næstformænd: C- Landau ................ 1892-94 G. Frederiksen............ 1894—95 Carl Larsen................. 1895—1905 Felix Siboni............ .... 1905 til Dato. •

Kasserere. T. O ttesen........ . . . . 1857-58 Chr. Poulsen .. . . . . 1875-85 Veirhagen.......... . . . . 1858-60 C. Landau . . . . . . . . 1885-87 Carl Berg.......... . . . . 1860-61 Elo Jensen . . . . . . . 1887-93 F. Bernicouv .. - . . . . 1861-62 Just Andersen . . . . . 1893-97 F. Cautemin. . . . . . . . 1862-68 Aug. Jensen . . . . . . . 1897-98 Th. Halling . . . . . . . . 1868-70 Vald. Andersen ........ 1898-99 Edv. Nielsen . . . . . . . 1870-74 Otto Poulsen .. ........ 1899 til P. Petersen . . . . . . . 1874-75 • Dato Sekretærer. L. Buntzen........ .. .. 1857-74 I. M. Ipsen . . . . . . . 1884-87 Vilh. Jacobsen .. . . . . 1874-77 Elo Jensen . . . . . . . . 1887-87 Carl H o lm ........ . . . . 1877-78 V. Landau . . . . . . . . 1887-88 H. Andersen. . . . . . . 1878-79 S. Møller.......... . . . . 1888-93 C. 0. L ind ........ . . . . 1879-80 C. 0. Lind . . . . . . . 1893-94 Vilh. Schønberg . . . . 1880-82 Otto Poulsen . . . . . . . 1894-99 G. Frederiksen.'; 1882-84 Wald. Pedersen . . . . 1899 til Dato Bibliothekarer. Messmann.......... .'. 1857—60 A. Harpsøe ..V. . . . 1877—79 Veirhagen............ .. 1860—61 Rask.............. .... . . . 1879—80 H. Christensen . .. 1861—62 G. Frederiksen . . . . 1880—82 V. Petersen........ .. 1862—67 K ø h n .......... .... .. 1882-83 Møller.................. •V 1867—68 I. M. Ipsen . . . . . . . 1883-84 F. Thiesen.......... .. 1868—74 Elo Jensen ........ . . . 1884—87 P. Petersen........ .. 1874—74 Bjerre ----------- . . . 1887—91 L a rsen ................ .. 1874—76 N. P. Andersen. . 1891-1901 Rosenstand........ .. 1876—77 A. L. Lund........ 1901 til Dato.