545170396

8 3

Mestre. I Virkeligheden maa denne Overenskomst dog snarere betragtes som et Udtryk for den herskende indbyrdes Smaalighed. Et Stykke Arbejde paa over J00 Rdlr. var et Ben, som den ene ikke kunde unde den anden. Det viser sig da ogsaa, som man kunde forudsætte, at det kun var saa som saa med Enigheden om at dele Leverancerne. Kunde det lykkes en enkelt eller et Par enkelte Mestre at sikre sig et stort Stykke Arbejde for deres egen Mund, saa gjorde de det, trods alle bestaaende Lavsforpligtelser; og hvad hjalp det, at Lavet bagefter — som det 1760 gjorde overfor Mestrene Bruun og Ahrent — vedtog, at den Slags Syn­ dere for Fremtiden skulde være udelukkede fra alt kommende Fællesarbejde. Til næste Gang brød en anden ud. Hvor liden Be­ standighed, Overenskomsten af 1760 bar haft, fremgaar indirekte af den Omstændighed, at man 13 Aar efter finder det nødvendigt at slutte en ny Overenskomst i Anledning af en Leverance til Artillerikorpset. Herefter forbødes det den enkelte Mester at give selvstændige Tilbud, naar Beløbet overskred 100 Rdlr. Det blev for Fremtiden Lavets Sag, og hvilken Mester, »som herudi skulde findes at begaa Utroskab mod sine Lavsbrødre og paa underfundig Maade berøve dem deres Rettighed« skulde bøde 10 Rdlr. og være udelukket fra fremtidige Leverancer. Heller ikke maatte nogen Mester paatage sig nogen større Del af en saadan Leverance end han kunde overkomme at lave med sine egne Folk og i sit eget Værksted, ligeledes mod en Bøde af 10 Rdlr. Det er, som man ser, den gamle Lavsaand, der her raader i hele sin Styrke. Alle skulde have lige meget, og det taaltes ikke, at nogen enkelt tjente mere end en anden. Det er en given Ting, at en saadan Tilstand maatte virke saaledes, at den dræbte alt Initiativ hos den enkelte og langt fra at fremme Fællesfølelsen, havde den det modsatte Resultat: en stædig Vedhængen ved det gamle og et smaaligt Nid til den Lavsbroder, der tjente et Par Daler mer end den anden. Saa længe Forholdene var smaa og Markedet i Hovedsagen var lokalt, kunde den enkelte Mester selvfølgelig ikke vinde ret mange Hestehoveder foran sine Fæller; der var da en vis indre Retfærdighed i, at det Arbejde, der fandtes paa Stedet blev nogen-