545170396

VII.

Enevældens Omformning af Lavsvæsenet.

D e t er givet, at den selvstændige Stilling, Lavene efter- haanden igen var kommen til at indtage, maatte være den nye Regeringsmagt, der kom frem med Enevælden, i høj Grad imod. Der gik derfor heller ikke mange Aar, efter at Enevælden var indført, før den begyndte at beskæftige sig med Lavsvæsenet. Ordningen og Reguleringen at Næringslivet hørte jo til de Opgaver, som ogsaa de Iremfarne Konger i lange Tider havde beskæftiget sig med ud fra de samme Tanker, som var de herskende, da Enevælden kom til Roret, nemlig Ledelsen fra oven af endog den mindste Gren af Landets Erhverv. Det kunde derfor, set fra Enevældens Synspunkt, ikke gaa an, at Lavene helt gjorde sig til Udøvere af den næringsretslige Avto- ritet. Magten og Retten var alene Kongens, kun ham tilkom det at udøve den og al den Rettighed, som Lavene havde tilegnet sig til Trods for Lovenes Bud, maatte føres tilbage til det rette Ophav. Allerede 1669 havde Frederik III bestemt, at Lavene skulde omformes i Overensstemmelse med »vores absolute og suveræne Arveregering«, og der var bleven udfærdiget nye Skraaer for en Del kjøbenhavnske Lav. Ingen af disse afveg dog synderligt fra de gamle fra 1622. Anderledes radikalt var derimod det Skridt, der blev fore­ taget under Christian V. Ved Forordningen af 23. December 1681 om Lavene i Købstæderne i Danmark og Norge blev al den Av- toritet, som hidtil havde været tillagt Lavene, paa en Gang af­ skaffet. Alle Lavsskraaer ophævedes. Forordningen begrundedes med, at »adskillige Anordninger i Lavene her i vores kongelige Residens Stad Kjøbenhavn ved Tidens