545170396

111

haanden var traadt ind i Lavet, blev ked af denne passive Rolle og begyndte at tage Spørgsmaal op af betydelig taglig Interesse. Et saadant var f. Eks. det af V. Danielsen paa Lavets Gene­ ralforsamling den li. Oktober 1887 fremsatte Forslag om Dannel­ sen af en Centralforening for Sadelmagere og Tapetserere for hele Landet. Forslaget vandt Bifald, og det er karakteristisk at se, at det netop blev den yngre Kreds af Mestre, der tog Tanken op og førte den ud i Livet. Det første Udvalg bestod, foruden af For­ slagsstilleren, V. Danielsen, af Agerbundsen, Th. Dahlman, J. F. Paulsen og Lauritz Petersen. Det var betydningsfulde Sager, der stod paa Dagsordenen og som i det første Lovudkast optoges som Program for den nye Forening. Den skulde holde Diskussionsmøder, tilvejebringe ordnede For­ hold mellem Mestre, Svende og Lærlinge, arbejde for et Fagmærke for dansk Arbejde, oprette en Fagskole, stifte Voldgiftsretter o. s v. Man mærker herigennem den Luftning, der var udgaaet fra den 1879 stiftede Fællesrepræsentation for dansk Industri og Haandværk. Det er de fundamentale Spørgsmaal paa Haandværkets Om- raade, der ogsaa røres indenfor den nye Sammenslutning, der en­ delig stiftedes den 3. Juli 1888. Særlig var det Næringsloven og en Revision af denne, der optog Sindene, fremfor alt sluttede man sig til de ogsaa indenfor andre Fag fremkomne Forslag om, at ingen skulde kunne blive Mester uden at have lært Faget og aflagt Svendeprøve. For en efterlevende Slægt er det let at se, at der i disse Bestræbelser rummes Ønsker om i alt Fald delvist at komme til­ bage til de gamle Lavsforhold. Man var endnu ikke helt fortrolig med de nye Organisationsformer og havde ingen Erfaring om, hvorledos de kunde bruges. Karakteristisk i saa Henseende er de Love, Lavet vedtog paa en Generalforsamling den 8. Oktober 1889. Der tales i disse Loves første Paragraf kun i Almindelig­ hed om, at Formaalet er at fremme Lavets Interesser og at yde Hjælp til gamle og værdige trængende Medlemmer eller deres Enker. Det er som man ser temmelig vage Udtryk for, hvad det egentlige Lavsarbejde angaar.

Made with FlippingBook - professional solution for displaying marketing and sales documents online