545170353

50 magerne skulde forfærdige Snedkermesterstykke». Det var ikke blot deres faglige Ære, Stolemagerne følte krænket ved dette Forlangende, men de havde ogsaa den Grund at anføre derimod, at mangfoldige Snedkermestre havde faaet Bevilling til at forfærdige Stolemagerarbejde, naar de vilde anlægge Møbelmagasiner, og «at det er notorisk, at de Fleste af dem, der saaledes have erholdt Tilladelse til at forfærdige Stolemagerarbejde, ikke selv vare istand til at forfærdige dette Arbeide forsvarligt, men benyttede sig dertil af Stolemagersvende og afkjøbte undertiden enkelte Stolemagere det Arbeide, ,de falholde i deres Magasiner». Snedkerne aflagde ingen Prøve paa Dygtighed i Stolemager­ arbejde og fik dog Bevilling paa at lave dette. Derfor mente Stolemagerne, at ogsaa de burde kunne faae Bevilling paa at lave Snedkerarbejde uden at gjøre Mesterprøve i dette Fag. Da de rimeligvis havde en Formodning om, at dette deres. Ønske ikke vilde blive opfyldt, bad de Magistraten om, at den kraftig vilde virke til, at Snedkere ikke fremtidig fik Bevillinger til at være Stolemagere, idet den kunde være forvisset om, at dette vilde bidrage til «at hæve Stolemagerlavet af den trængende Forfatning, hvori mange af dets Mestre for nærværende Tid befinde sig». Og da man formodentlig heller ikke ventede, at denne Anmodning vilde frugte, tog Lavet selv atter kraftig fat, og i den følgende Tid begyndte atter den jævnlige Inddrivelse af Mulkter for Indgreb i dets Rettigheder. Alt imedens Lavet saaledes af bedste Evne stræbte at værne om sine nedarvede Rettigheder, skred dets Moderni­ sering stadig fremad. Den mærkes i Smaating som i de større Anliggender. Svendene mødte nu ved Lavsforsam