545170353

30

Magistraten paa Raadhuset approberet, endskjøndt samme var imod Laugets Villie, for det var saa slet gjort». En anden Gang var det en af de af Lavsmestrene saa ilde sete Frimestre, der blev tvungen igjennem. Han hed Chr. Ras­ mussen og havde «tjent Kongen i Krigsstanden«, hvorfor han havde faaet Tilladelse til^,t nedsætte sig som Frimester. Det var allerede i 1 760 han ønskede at blive optaget i Lavet, og da han meldte sig for at gjøre Mesterstykke, maatte Lavet slaa en Streg baade over, at han ikke havde rejst, og over Mestersvendeaaret. Saadanne Lettelser blev efterhaanden til den faste Regel. Paa andre Punkter var det Lavet selv, der viste sig imødekommende. I en Skrivelse af 2den Juli 1749 søgte — og fik det — Tilladelse af Magistraten til, at den Ottoman, som da udførtes som Mesterstykke, blev ombyttet med «en moderne og zirlig Lehne-Stol». Moti­ veringen var, at Ottomanen «paa nærværende Tid er gaaet af Moden og følgelig ikke afsættelig for den unge Mester«. Lavets Protokol og Papirer kaste saaledes gjennem de enkelte Tilfælde Lys ind over den Kamp, som Stole­ magerlavet i Lighed med de andre Lav maatte føre mod den voxende Tilbøjelighed til — hvad det selv kaldte — at ,«løsne de Baand, som d e ' fremfarne danske Konger, enige med deres Undersaatter om det Almindeliges For­ bedring, have sammenknyttet Haandværksstanden med«. Men ogsaa en anden Side af Lavets Livshistorie, der har været af væsentlig Betydning under dets Bestaaen, kommer gjennem de enkelte Tilfælde tilsyne i Lavets Papirer. En stor Del af Protokollens Meddelelser angaa de ved Lavet idømte Mulkter. Saadanne blev idømte for Forseelser af