545170132

spil, for Eks. „Jeppe paa Bjerget" eller „Erasmus Mon- tanus", udgør endnu Grundlaget for den danske National­ scene, og derfra bredte deres Ry sig i svundne Tider til de europæiske Scener, særlig til de tyske. Hjemlige Dig­ tere opstod, og fra Udlandet, navnlig fra Frankrig, ind­ førtes et Repertoire, hvori de danske Skuespilleres Vid kunde boltre sig, eller hvori Sproget kunde hæve sig til Patos. Moliére og Scribe var i lang Tid Danskernes Yndlingsforfattere, og efter Sarah Bernhardts Gæstespil i 1880 — hun skænkede til Minde herom Teatrets Foyer et Relief i Marmor forestillende den døde Ophelia — blev Det kgl. Teater næsten en Lydscene af „Théåtre Fran- fais“ , hvorfra ogsaa Coquelin ainé og senere Feraudy optraadte. Af engelske Skuespil hørte allerede i det 18. Aarhundrede Sheridans „Bagtalelsens Skole" til Reper­ toiret, og den vittige Komedie har siden, Slægt efter Slægt, været en af Teatrets smukkeste Forestillinger. 1813 indførtes William Shakespeare med „Hamlet, Prins af Danmark", som blev Indledningen til en lang Række Opførelser af den store Brites Hovedværker. Det er endnu et Problem, om Mesteren selv har været i Dan­ mark som Medlem af en engelsk Trup, der optraadte for Kong Frederik den Anden paa Kronborg. Men i alt Fald bragte Shakespeare Danmarks Navn vidt ud i Ver­ den, da han lod Handlingen i sin Tragedie foregaa i den skønne Kongeborg ved Øresund. Forbindelsen med engelsk Teater er fortsat gennem Aarenc, og i den nyere Tid er et Par af Bernard Shaws vittige Skuespil blevet opført paa Det kgl. Teater. I en Periode beherskede Tysklands Kotzebue Repertoiret og hindrede længe Vær­ 4