545167654

overdøvedes af Amelie Kierkegaards hjerte­ vindende Kvidren og Oda Alstrups majestæ­ tiske Toner. Damerne smilede ialtfald velvil­ ligt, naar Seemann og Arne Weel kappedes om deres og Fru Thalias Gunst. Hvis der var enkelte, der »saa rødt«, saa var der til Gengæld mange, der saa »Rødt og Hvidt«, »Bobby«s Efterfølger, som ikke mere havde »ondt i Haaret«, men i Skikkelse af »Valdemar« overvandt de modvillige »Langsomt, men sik­ kert med lange bløde Tag«. Og Aaret efter reg­ nede det næsten hele Sæsonen — »Guldregn « baade paa Scenen og i Kassen. Den var »go' for to«, ligesom »Odille Hansen« — for de to heldige Direktører, til hvem For- tuna smilede om Kap med den før omtalte Thalia. Revy-Operetterne herskede uindskrænket paa den indskrænkede Scene den halve Sæson. Imens laa de »rigtige Operetter«, som i dyre Domme var indkøbt i Udlandet, og ventede paa at komme frem i Rampelyset. Der ligger mange endnu og bliver misundelige ved Tanken om deres heldige Kolleger, som for Ex. » Fil­ mens Dronning«, der regerede 4—5 Maaneder i Træk. Træk! — Ja, det har der jo altid været til det Teater, undertiden ogsaa i det, men det er der

UP

&