545167654

var unge og besjælede af det ene: at slaa et Slag for Fædrelandet og vort gode Navn og Rygte, og vi tog fat med godt Humør. Den første Generalprøve er altid fortvivlende, men denne var lige til Selvmord. Vi havde faaet Luftskibet »Hansa« hængt op, og jeg foretog som Garant mine første Luftfarter ud over Scalas Tilskuerplads og op under Kuplen. Det varede længe, inden der kom Balance i Tingene, men det gik dog. Værre var det med de ti smaa is­ landske Heste, som Tivoligarden skulde ride ind paa. Scenen var ikke meget større end et stort Dukketeater, saa det kneb jo med at faa Islæn­ derne til at makke ret — Islændere kan være meget stædige — og det viste sig da ogsaa, at flere af dem straks ved deres Indtræden paa Scenen vendte »Pygmalion« til Publikum, for derigen­ nem at tilkendegive deres Foragt for alt Gøgl. Og det hjalp ikke, at Direktør Claesson, der som fhv. Berider mente at have særlig Hesteforstand, bankede dem med Stokken, som det var Rekrut­ ter; de strejkede simpelthen som de værste Mili- tærnægtere. Endelig fik jeg dem ved Hjælp af gode Ord og Sukker til at vende den rigtige Side til, men det kneb. Den 17. Oktober Kl. 7Aften holdt vi den anden og sidste Generalprøve, som sluttede næsteMor­ gen Kl.9, og medens vi sled paa Scenen, forvand