545161958

— ikke mindst i det altid kritiske Danmark’— værd at lægge Mærke til og et Bevis for, at Jacobsen havde grebet rigtigt. Den praktiske Ordning blev da den, at Videnskabernes Selskab udvalgte Fondets Direk­ tion; dennes første Formand blev Samtidens ypper­ ste Mand i dansk Videnskab, Sprogforskeren Madvig, et Valg, der ogsaa blev et smukt Bevis for, at Aandsvidenskab og Naturvidenskab var fuldstændigt jævnstillede indenfor Fondets Interessesfære. I sine Bestemmelser for Carlsberg Laboratoriet havde Jacobsen fastsat, at Videnskabens Resultater skulde være aandeligt Fælleseje for alle. Men Ud­ øvelsen af den videnskabelige Gerning, som Fondet skulde støtte, forbeholdt han sine Landsmænd. Kun danske Videnskabsdyrkere skulde Fondets Midler komme til Gode. Og ligesom han ved den første Betingelses Opstilling viste sig som Videnskabens forstaaende og uegennyttige Beskytter, handlede han ved det andet Forbeholds Tilføjelse som den trofaste Søn af Fædrelandet. Danmark blev nu, med Hensyn til Videnskabens ydre Kaar, rykket de store Lande med deres mange og forskelligartede Hjælpekilder betydeligt nærmere. De Fag, hvis Arbejder Fondet særlig skulde fremme, var jo netop saadanne, hvor hverken Forskningens praktiske eller dens litterære Resultater aabnede nogen som helst Adgang* til For­ tjeneste, ja, hvor i mange Tilfælde blot det at faa sine Bøger trykte var forbundet med personlige Ud­ gifter. Og af Staten kunde og burde man ikke for­ lange alt, saa meget mindre, som Statens Organer ogsaa manglede Sagkundskab til at afgøre/ hvad der i hvert enkelt Tilfælde havde Krav paa at fremmes eller ikke. Ved Carlsbergfondets Grundlæggelse har 75