545161958

ningen ret tvangfri. Og at Videnskabsmandene ikke skulde være Guldmagere i Bryggeriets Tjeneste, un­ derstregedes endnu kraftigere ved en Bestemmelse om, at Resultaterne af de anstillede Undersøgelser, som altsaa Bryggeriet havde betalt, ikke skulde for­ beholdes dette alene, men frit stilles til Raadighed for alle, baade videnskabelige Fagfæller og prak­ tiske Konkurrenter. Jacobsens storstilede Ligegyl­ dighed for det rent forretningsmæssige er aldrig kommen tydeligere til Orde end her; det vilde jo i og for sig have været ganske naturligt, om Bryggeriet paa Forhaand havde faaet Eneret paa dets eget La­ boratoriums mulige Opdagelser. Hvad disse kunde blive værd i Penge, kunde man jo ikke i Forvejen vide, og en saadan Ordning vilde have været i Overensstemmelse med selv den fineste Forretnings­ moral. Men Jacobsen vilde det anderledes; Viden­ skaben var international, og dens Resultater burde derfor ogsaa være Fælleseje, uanset hvem der, havde bekostet Arbejdet. Derfor bestemtes, at Laboratorie­ undersøgelsernes Resultater ikke maatte hemmelig­ holdes, og snart paabegyndtes Udgivelsen af „Med­ delelser fra Carlsberg Laboratoriet", hvis vægtige Indhold hurtigt skaffede sig Opmærksomhed. Men for Jacobsen var Videnskaben mere end blot Teknikens Haandlanger; den var ikke blot Mid­ let til at besejre den omgivende Natur, men ogsaa til git udvikle Menneskeaanden selv. Det var ikke for ingen Ting, at Jacobsen i sine unge Dage havde hørt Forelæsninger hos Ørsted, i hvis aandfulde Be­ handling Naturerkendelse og Filosofi gik Haand i Haand. Og Jacobsen handlede derfor ganske i Ør­ steds Aand, da han som Carlsbergfondets andet 73