545161958

over al Rigsdagsvirksomhed nedlagde den gamle Rigsdagsmand senere i den Bestemmelse i Carlsberg- fondets Statuter, at Carlsberg-Laboratoriets Forstan­ dere ikke maatte modtage Valg til Rigsdagen. De skulde gavne Videnskaben og Fædrelandet, og efter at have siddet i den danske Rigsdag i alt i fjorten Aar var Jacobsen nu kommen til det Resultat, at dette Formaal opnaaedes bedst — uden om Rigs­ dagen. Efter Mandatnedlæggelsen traadte Jacobsen kun enkelte Gange frem ved politiske Lejligheder. Han stod i den store Forfatningskamp paa Estrups Side; der var i Ministerens myndige Natur adskilligt, som var i Slægt med Jacobsens egen, og som denne der­ for maatte føle sig tiltalt af. Men navnlig harmedes han over, at Forsvarssagen — efter hans Opfattelse ved Venstres Skyld — var draget ind i Partipolitik­ kens Kævl; det politiske Træk, at ville tvinge et Ministerium bort ved at nægte Bevillinger til For­ svaret, stred i lige Grad mod hans Fædrelandskær­ lighed og mod hans Naturs ualmindelige Storsindet­ hed. Thi Jacobsen var først og fremmest grand seig- neur; for ham var ikke Formaalet alene det afgø­ rende, men ogsaa Midlerne skulde være fine. Og netop derfor blev han aldrig egenlig Politiker, og han har følt det som en Befrielse, da han skrev det Brev, hvormed han tilbagesendte sin kongelige Ud­ nævnelse som Landstingsmand. Det hænger sammen med det her fremhævede, at Jacobsens Betydning for Fædrelandet mindre be­ roede paa hans Virksomhed som Politiker end som Industriherre og som den storstilede Beskytter af Videnskab og Kunst. Men ligesom nødvendigvis Be- J. C. Jacobsen. 5. 65