545161958

baade bedømme en Tegning og selv udføre den, og det Hus, han rejste sig, blev da ogsaa Resultatet af et inderligt Samarbejde mellem Bygherren og hans Arkitekt. Da Huset i 1854 stod færdigt, var det med den smukke Have den skønneste Privatbolig i Landet. Og Jacobsen sagde til sin Søn, der den Gang' var en tolv Aars Dreng: „Jeg har bygget dette Hus, Carl, ikke for at faa en prægtig Bygning at bo' i, men for at gøre noget smukt." Den almen© Glæde over arki­ tektonisk Skønvirke var hos denne Bygherre stær­ kere end Tanken om, at det var ham selv,’der først og fremmest skulde nyde godt heraf. Paa Kunstens Omraade var Jacobsen, som man vel kan tænke sig, opfyldt af Thorvaldsens Skøn­ hedsidealer; den strænge Sans for Formen samt den kølige Ro, som denne Kunstner havde taget i Arv fra Antiken, maatte tiltale Jacobsens strænge og rolige Natur; han var i Kunsten som i Livet en Fjende af alt, hvad der var maniereret, og i Skøn­ hedens Verden var der efter Datidens Opfattelse, som Jacobsen fuldt ud delte, meget bestemte Græn­ ser, som ikke turde overskrides. Det var disse æsthe- tiske Regler, som Heiberg for Litteraturens Vedkom­ mende havde gjort til Allemands Eje, og der var i hin Tids ensartede Synsmaade paa Kunst og Litte­ ratur en Harmoni, der skønt den ingenlunde blev vidtspændende, alligevel ved sin sikre Ro virkede velgørende. I Kunsten var der den Gang ikke no­ get, der hed Eksperimenter. Thorvaldsen og An­ tiken blev det derfor, som kom til at beherske Ud­ smykningen af Jacobsens Hus; det var en Gengivelse af Søjlerne fra Erechtheiontemplet paa Akropolis, der 54