545161958

heden for en Spaltning, og man søgte af rent natio­ nale Grunde at fremme den skandinaviske Bevægelse. I Efteraaret 1843 var Jacobsen saaledes med til at stifte „det skandinaviske Selskab". Oprindelig var Tanken hertil et Resultat af det berømte Stu­ dentertog til Kalmar og Upsala i Forsommeren samme Aar; den Stemning, der her var fremkaldt, vilde man søge at fastholde gennem Dannelsen af et skandinavisk Samfund, som, i Tilslutning til den Begivenhed, hvorfra Tanken om dets Oprindelse var udgaaet, skulde have en rent akademisk Karakter. Universitetets Myndigheder nægtede imidlertid Til­ ladelse hertil, og man omgik da Forbudet ved at danne et skandinavisk Selskab, hvor ogsaa Ikke- Akademikere havde Adgang. Med den underlige Halvdel i alle Forholdsregler, der karakteriserer Ad­ ministrationen under Christian den ottende, blev der uden videre givet Lov til Dannelse af denne Sam­ menslutning paa en bredere Basis, medens den snæv­ rere Organisation, som dog skulde have syntes min­ dre farlig, var bleven forbudt. Blandt de Ikke-Akade- mikere, der var Medindbydere til Dannelsen af „det skandinaviske Selskab", var ogsaa J. C. Jacobsen. Det bredere kjøbenhavnske Bourgeoisi, benyttede, som man husker fra Hostrups „Genboerne", gæme den her tilbudte Lejlighed til at komme i nærmere Berøring med de ellers saa eksklusive Akademikere. Naar vi her ser Jacobsen træde frem som en af Borgerskabets toneangivende Mænd, falder dette saa meget naturligere, som han allerede forinden var kommen frem i dettes forreste Række. Efter at hans Fader var død i 1835, drev den unge Jacobsen gan­ ske alene Bryggeriet i Brolæggerstræde, og skønt vi ikke ved meget om ham i de første Aar af hans selvstændige Virksomhed, kan vi dog se, at han 27