545161958

miske Kredse; den mest bekendte af de unge Stu­ denter, der blev Jacobsens Omgangsvenner, blev den senere filosofiske Professor, Rasmus Nielsen. Studenterne var den Gang noget for sig, og de følte sig som saadan; som „Herrer i Aandernes Rige“ saa de med en Foragt, som man nu ikke kan be­ gribe og end mindre forstaa, at Samtiden fandt sig i, ned paa Filistrene. Det er da et usvigeligt Tegn paa den unge Jacobsens Aandsoverlegenhed og al­ sidige Begavelse, at han uden videre blev anerkendt som ligeberettiget blandt disse uforbederlige Aands­ aristokrater; den unge Mand, der i Reglen ikke talte meget, men som havde det meste af Driften af et helt Bryggeri under sig — Faderen var allerede sva­ gelig — og som tillige i Reglen, naar det kom til Stykket, viste sig at vide bedre Besked end de fleste andre, har virket imponerende og bragt dem til at glemme, at han ikke var Akademiker. Men om­ vendt undgik Jacobsen naturligvis ikke at blive stærkt paavirket af disse Omgivelser. Her udvik­ ledes yderligere hans æsthetiske Interesser og hans begejstring for alt virkeligt skønt, og her nemmede han tillige den politiske Trosbekendelse, der i de følgende Aartier blev bestemmende for hans offent­ lige Virksomhed, den pationalliberale. Som hele dette Parti havde Jacobsen en idealistisk Tillid til Folkets politiske Evner, og han troede fuldt ud paa, at dette kunde opdrages og forædles gennem poli­ tisk Selvvirksomhed, naar det blot fik Adgang dertil. Og han fik tillige en stærk Overbevisning om Ideer­ nes umiddelbare Magt og en vis Tilbøjelighed til at lade æsthetiske Hensyn indvirke paa Ræsonnemen­ tet; naar noget var skønt, saa maatte det jo være sandt og rigtigt. I det politiske Liv, hvor Jacobsen 23