545161958

Jacobsen var alle sine Dage en myndig Mand; han var hjemme fra Virksomheden som øverste og ene­ ste Leder af det store Bryggeri vant til at være „Kaptajnen", og han havde Vanskelighed ved at gaa ud af denne Rolle ogsaa i det offenlige Liv. Han behøvede aldrig at være i Tvivl om sit endelige For- maals ophøjede Berettigelse, Folkets Forædling og Dygtiggørelse, men saa holdt han heller ikke af i det enkelte foreliggende Tilfælde at spilde lang Tid med at diskutere Midlerne dertil. Og rejstes der Modstand mod det, han vilde have frem, var han i sin Utaalmodighed straks rede til at skyde den pri­ vate Offervilligheds Genvej; naar det blot blev, som han vilde have, saa vilde han gerne betale, hvad det kostede. Det var baade hurtigere og nemmere. Det kunde ikke undgaas, at baade denne Tilbøje­ lighed og den tilvante, myndige Adfærd ofte gav An­ ledning til Kritik. Jacobsen tog sig denne saare let; naar hans Søn senere paa sit Hus satte de stolte Ord: „Bi en f a i r e , l a i s s e z d i r e l " saa viste han her, at han havde nemmet sin Faders Lærdom. Kri­ tik i al Almindelighed rørte ikke den gamle Kap­ tajn; men naar han i en enkelt, bestemt Sag stødte paa Hindringer, skabte af administrative Betænke­ ligheder, kunde han tage sig det nær. Han var, som alle kraftfulde Personligheder, altid overbevist om, at det var ham, der havde Ret, og derfor blev han hurtig utaalmodig, naar han ikke kunde faa den frem. Det var i god Overensstemmelse med sin Person­ ligheds Væsen, at Jacobsen aldrig, trods sin mange­ aarige politiske Virksomhed, blev egenlig Partimand. Han var baade for uafhængig og uregerlig en Natur 110