545161958

tion. Og saa besluttede man sig til at gøre Univer­ sitetsjubilæet til en rent nordisk Fest; kun Repræ­ sentanter fra Norge, Sverrig og Finland skulde ind­ bydes. Mod denne Plan rejste Kultusminister Fischer Indvendinger; han holdt paa, at enten skulde Festen være international eller den skulde være national; enten skulde alle indbydes eller ingen. Og saa valgte da Universitetet det sidste, og snart efter fik man underhaanden Sikkerhed for, at der ogsaa uden Indbydelse vilde komme Repræsentanter for de an­ dre nordiske Lande til Stede. Men hvisl disse skulde modtages festligt, vilde det til Jubilæet bevilgede Beløb ikke slaa til. Saa traadte Jacobsen til og til­ bød at ville dække Underskudet, og det lykkedes paa denne Maade at gøre Universitetsjubilæet til en smuk og stilfuld Fest; hvis det er tilladt at sammenblande det Smaa med det Store, tør man' maaske antage, at det foruden Hensynet til Universitetets nationale Værdighed og Anerkendelsen af den smukke Grund, der havde forhindret at gøre Festen international, tillige ved denne Lejlighed har været Jacobsen en vis Fornøjelse at drille den stædige Kultusminister, hvem han skyldte en Tak for sidst for det endnu ikke afgjorte Mellemværende med Busterne til det kongelige Theaters Foyer. Universitetet bragte Jacobsen sin Tak baade for hans Hjælp ved denne Lejlighed og end mere for hans Stiftelse af Carlsbergfondet ved at kreere ham til Doktor honoris causa. Jacobsen vilde til at be­ gynde med slet ikke vide noget heraf, og gamle Madvig, som netop i Jubilæumsaaret med Hensigt var valgt til Universitetets Rektor, maatte selv ud 100