544088270

22

paaskruet Plade. Ophedningen af Retorterne foregaåer fra et Ildsted, som betinder sig umiddelbart under Retortovnen, hvori Flammen ledes saalcdes omkring, at Retorternes Op- hedning bliver eensformig. Gulvet i Retorthuset gjores af solide Jernplader, som lægges i en Iloide af 9 Fod over Kjældergulvet paa Jernbjelker, og det er fra dette Jerngulv, at Indfyringen under Retorten foregaaer. Paalangs imellem de to Sæt af Retortbænke anbringes en fælleds Rogcanal, som fbrer ud til en i Gaarden staaende 120 Fod hoi Skorsteen. Naar Retorterne ere saalcdes ophedede, at de have den passende Gliidning, da borttages Endepladen, og ISO å 200 Pd. Kul fores ind i Retorten ved Hjelp af en lang Skuffe, og udbredes jevnt paa den (lade Retortbund, hvorefter Endepladen paaskrues, for at forhindre Gassen fra at træde ud i Retort­ huset. Havde den atmosphæriske Luft fri Adgang til Retorterne, da vilde Gassen strax forbrænde, ,men da Endeskruen paa­ skrues lufttæt, saa baner Gassen sig Vei igjennem et paa Re­ torten lodret staaende og foroven boiet Ror, som dypper ned omtrent til Bunden af det næsten horizontale, saakaldte hy­ drauliske Hovedrbr, som ligger igjennem hele Bygningen oven­ over Retortbænkene, og er halvt fyldt af Tjære og Vand. For ethvert af de to Sæt af Retortovne findes et saadant hydraulisk Hovedrbr, som har et hbist ubetydeligt Fald imod den ene Ende, hvor det staaer i Forbindelse med et nedad- gaaende Ror, der modtager den Tjære og Fugtighed, som samler sig i det hydrauliske Hovedrbr, og afleder det til Tjære­ beholderen i Gaarden. Foruden den tunge Kulbrinte, som giver det bedste L y s, udvikles nemlig en stor Mængde andre Stoffer ved Steenkullenes tbrre Destillation, saasom let Kulbrinte, Brint, Tjære og Vanddampe, Svovlbrint, Kulsyre, Amoniak o. s. v. Af disse Stoffer leder man den lette Kulbrint og Brinten. som begge ere brændbare, omendskjondt kun lidt