4959925815

4

trådte M.F., fru Bodil Koch efter eget ønske af udvalget, og i stedet indtrådte M.F., borg­ mester Ove Hansen , Ballerup. Som sekretær for udvalget har sekretær i kirkeministeriet N. Holm fungeret.

Udvalget kan tilkalde særligt sagkyn­ dige til forhandling og er iøvrigt bemyn­ diget til at indhente alle oplysninger, der anses for at være fornødne til udvalgets overvejelser." Efter sin udnævnelse til kirkeminister ud­ II. Udvalget holdt sit første møde den 8. maj 1953, og under den på dette og udvalgets følgende møder afholdte generaldebat blev baggrunden for udvalgets nedsættelse og de foreliggende problemer trukket op. Den udvikling, som Københavns omegn har gennemløbet i den seneste tid, illustreres af den statistik, der indeholdes i en betænk­ ning, som den 2. maj 1951 er afgivet af det af boligministeriet nedsatte byudviklings­ udvalg for Københavns-egnen. I de omegnskommuner, som omfattes af byudviklingsudvalgets statistik, fandtes i 1935 ialt ca. 120 000 indbyggere. Dette ind­ byggertal er pr. 1. april 1950 vokset til ca. 240 000. Folketallet er altså fordoblet, og af den skete tilvækst falder ca. 87 000 på tiåret 1940—50. Denne voldsomme udvikling, der er fort­ sat i årene efter 1950, har medført, ikke blot at befolkningstallet i de hidtidige bebyggel­ ser i Københavns omegn, hvor der har været mulighed for det, næsten overalt er steget meget stærkt, men har også medført, at der mange steder i områder, som før har været spredt bebygget, er opstået nye samlede be- byggelser, ofte på størrelse med en alminde­ lig købstad. Ifølge byudviklingsudvalgets skøn og efter de oplysninger, der af nærvæ­ rende udvalg er indhentet om forholdene i de enkelte omegnskommuner, jfr. den senere i denne betænkning omtalte redegørelse, kan en lignende udvikling ventes fortsat i en årrække fremover. (Efter byudviklingsud­ valgets skøn vil folketallet i tiden fra 1950 til 1965 stige med ca. 150 000). Det siger sig selv, at en sådan udvikling — som allerede påpeget i kirkeministeriets skrivelse om udvalgets nedsættelse — nød­ vendigvis må fremkalde store problemer med hensyn til den kirkelige betjening, sær­ ligt da det kirkelige arbejde i ikke ringe omfang må foregå udfra små kirkebygnin­ ger, der i en fjernere eller nærmere fortid er

bygget med forhold for øje, som er højst forskellige fra nutidens. Dette gælder spe­ cielt de gamle (middelalderlige) kirkebygnin­ ger. De fleste af disse kirker rummer kun 130—180 siddepladser — en enkelt endda kun ca. 95 siddepladser — og må anses for ganske utilstrækkelige til en tilfredsstillende kirkelig betjening af de nuværende store sogne, der har op til 22 000 indbyggere. Det kan eksempelvis nævnes, at der i kirkerne undertiden døbes indtil 15 børn ved een gudstjeneste, ligesom det sker, at der må holdes konfirmationer på op til seks søndage i træk i et halvår, i hvilket tidsrum menig­ heden af hensyn til at skaffe plads til kon­ firmandernes familie er afskåret fra kirke­ gang. De problemer, som disse forhold rejser, er imidlertid ikke alene begrundet i folketallets stigning, men er for Københavns omegn af en ganske særegen natur, idet den fælles­ skabsfølelse, som netop kirkebyggeri forud­ sætter, ikke forefindes i de nybebyggede om­ råder, hvor befolkningens tilknytning til stedet foreløbigt i vidt omfang er af mere tilfældig art. Indbyggernes bosættelse i disse områder er i overvejende grad begrun­ det i boligsituationen, og i utallige tilfælde har begge ægtefæller deres erhverv uden for bopælssognet, således at deres hele virke og tilværelse for størstedelen ligger andetsteds. Det er endvidere erfaringen, at de høje hus­ lejer, der må betales i de nyopførte ejen­ domme i omegnssognene, er årsag til, at befolkningen er mere tilbøjelig til at skifte bopæl end normalt. Under hensyn til disse særlige forhold er den for tiden gældende finansieringsmulighed for kirkebyggeri util­ strækkelig netop i disse områder. Efter gæl­ dende almindelig praksis ydes der til opfø­ relse af nye kirker ude i landet et statstilskud på sædvanlig indtil ca.. 50 pct. af overslags­ summen for udgifterne ved kirkens opfø­ relse. Resten af udgifterne må afholdes af