4959709314
Lokalernes udstyr har en ganske speciel historie. De vældige lær reder blev malet omkring 1776 af professor Erik Pauelsen (1749— 1790). Kunstneren var født i Østcrbølle sogn. Han viste tidligt talent for maleriet. Men da hans forældre ikke havde råd til hans uddan nelse, malede han i sin fritid ligkister for bønderne. Derved samlede han en sum, der bragte ham til København og til virkelig undervis ning i maleriets ædle kunst. Han kom på Akademiet og blev belønnet med både sølvmedaille og guldmcdaille. Pauelsen var samtidig med Jens Juel og Abildgaard. Disse tre betragtedes som datidens betyde ligste malere. Erik Pauelsens svigerforældre, bagermester Lobeck, ejede i 1776 ejendommen, og Pauelsen udsmykkede på Lobecks bestilling de stuer, hvor svigerforældrene boede, på usædvanlig måde. Ikke mindre end 8 monumentalbilleder med bibelske motiver bestilte bagermesteren til ophængning i sin lejlighed på hele førstesalen. De 6 af billederne befinder sig den dag i dag i Chr. Christensen & Co.’s Eftf.’s lokaler og er ofte genstand for kunstinteresseredes undersøgelser og inter esse. - I den store salon (salgslokalet) befinder sig billedet »Josefs indtog i Ægypten, efter at han er udråbt til statholder af Farao«. - Endvidere »Elias drøm« og billedet »Josef tyder Faraos drømme« samt »Josef fristes af Faraos hustru«. Dette sidste billede er særlig interessant, idet det store Weilbacks kunstleksikon i sin sidste udgave erklærer, at man ikke ved, hvor billedet findes. Men det har altså, lige siden det blev malet, befundet sig på Østergade 16, 1. sal. —End videre findes i firmaets prøveværelse billederne med titlerne »Elias på Karmels bjerg« og »Enken fra Nain«. Som man af dette vil forstå, er det ganske usædvanlige omgivelser, der møder det gamle firmas kunder. Selve det store salgslokales in teriør er på det nærmeste uforandret siden den dag, Chr. Christensen åbnede sin forretning i 1836. Hvad selve kunstneren Erik Pauelsen angår, kan følgende oplyses, selv om det er et lille sidespring: —Han fik et tragisk endeligt. Også den gang var der intriger og konkurrence i kunstnerkredse. Pauelsen havde været anset for favorit til den betydelige stilling som direktør for Det kgl. Akademi (Charlottenborg). Han blev forbigået. Det var mere, end hans bevægelige kunstnersind kunne tage. En dag sprang 8
Made with FlippingBook - Online catalogs