4959708611

r

KØBENHAVNS RÅDHUSBIBUOTEK

K jøbehavns H usflidsforening 1882 - 1907 .

Beretning fra Bestyrelsen om 25 Aars Virksomhed.

H S

\

I Aaret 1880 oprettede „Dansk Husflidsselskab" en Haand- gerningsskole her i Staden. Der blev undervist i Snedkeri, Paparbejde og Kurvemageri; Skolen blev søgt dels af Børn fra Kommuneskolerne, der undervistes frit, dels af andre Børn, der betalte for Undervisningen. I nogen Tid arbejdede Skolen med 150 Elever, men da dens Drift medførte større Udgifter, end Selskabet mente at kunne anvende hertil, indskrænkedes efterhaanden Elevantallet til 80; i Juli Maaned 1882 ophævedes Skolen, og Selskabet standsede hermed sin Virksomhed i Hoved­ staden. Da det var bleven erkendt, at Skolen havde gjort Gavn og derfor nødig maatte undværes, sammentraadte allerede inden Skolens Ophævelse, nemlig i Februar 1882, efter Indbydelse af Højesteretsadvokat Hindenburg, en Kreds af Mænd, der, efterat have drøftet Sagen, enedes om at forsøge Skolen op: retholdt og om muligt udvidet. I den Anledning udgik en offentlig Indbydelse til Tegning af Bidrag til en Forening, hvis Opgave særlig skulde være at fortsætte den foran omtalte Haandgerningsskole. Der meldte sig ca. 340 Bidragydere, og den 9. Maj 1882 afholdtes et Møde i Arbejderforeningens Lokale, hvor det besluttedes at oprette „Kjøbenhavns Husflidsforening", Love blev vedtagne, og der valgtes en Bestyrelse;' bestaaende af Professor V. Dahlerup, Murmester H. Fussing, Bankdirektør I Gluckstadt, Højesteretsadvokat A. Hindenburg , Tandlæge V. Nielsen, Skoleinspektør G. V. Nyholm, Snedkermester F. Oxcl- berg og Malermester E. Schmiegélow. Fussing blev Foreningens Formand, Dahlerup Næstformand og Oxelberg Kasserer.

4 Ved Sommerferiens Afslutning 1882 anmodede Bestyrelsen fem af Inspektørerne ved Kommuneskolerne om at opfordre Drenge til at søge Haandgerningsskolen, og den 10.—12. Sep­ tember begyndte den med 115 Drenge. Ved Udgangen af 1907 kan „Kjøbenhavns Husflidsforening" saaledes se tilbage paa en Virksomhed, der har strakt sig over fulde 25 Aar. Det Fo rmaa l , Foreningens Bestyrelse har havt i den forløbne Tid, har været at beskæftige Børn, der søge Kom­ muneskolerne, i en Del af deres Fritid og under omsorgsfuldt Tilsyn paa en tiltrækkende og nyttig Maade, saa at Lediggang — og hvad dermed følger — modvirkes, samtidig med at der bibringes Børnene Færdigheder og Ordenssands, der kan komme dem til Nytte senere i Livet, i hvilken Stilling de end maatte komme. Da Undervisningen i Kommuneskolerne foregaar halvdags­ vis, kan de Børn, som gaar i Læseskolen om Formiddagen, søge Haandgerningsskolerne om Eftermiddagen og omvendt. Eleverne ere inddelte i Hold, der arbejder to Timer ad Gangen hver anden Søgnedag, saaledes at hver Elev i Reglen faar seks Timers Undervisning om Ugen. Ved Undervisningen lægges der Vægt paa, at Barnet snarest muligt kommer til at udføre en fuldfærdig, i det daglige Liv anvendelig Genstand. Unde r v i sn i ng s f agene var til at begynde med: Snedkeri, Paparbejde og Kurvemageri. Det sidste Fag maatte efter om­ trent ti Aars Forløb opgives, da de Lokaler, som efter en Omflytning blev til Disposition, ikke egnede sig hertil, og Børnene desuden efterhaanden følte sig mere tiltrukne af Ar­ bejde i Træ. Ved at gøre sig bekendt med lignende Virksomheder, navnlig med Sløjdundervisningen i Gøteborgs Skoler og ved Sløjdlæreseminariet paa Nåås, fik Bestyrelsen snart Øje for,

5 at der ved Undervisningen burde tages særligt Hensyn til den Udvikling, der kan bibringes Barnet gennem en me thod i sk Ordning af Arbe jde t . Der blev sendt Lærere og Lærer­ inder til Nåås, for at gennemgaa Kursus dér og ved samme Lejlighed saavidt muligt gøre sig bekendt med Sløjdundervis­ ningen i svenske Almueskoler. Forbindelsen med Nåås Semi ­ na r i um er vedligeholdt igennem de forløbne Aar, og det er et ret stort Antal danske Lærere og Lærerinder, som herved er kommen til at nyde godt af Seminariets fremragende, nu ved Døden -bortkaldte Leder, Otto Salomons ejendommelige, vækkende Indflydelse. Som en tarvelig Gengæld for den Velvillie, der er vist Foreningen fra Nåås Seminarium, er der for en Del Aar siden tilsendt det en Samling Papgenstande, forfærdigede i Forenin­ gens Skoler, og som havde tiltrukket sig svenske Sløjdmænds Opmærksomhed. Samlingen er indlemmet i Museet paa Nåås. I Forbindelse hermed bemærkes, at der Saavel til Stockholm som til Gøteborg efter Anmodning er sendt Modelsamlinger af Paparbejder. To Lærerinder fra Stockholm har hos os gennem- gaaet Kursus i Papsløjd, for efter vort System at- kunne over- , føre dette Undervisningsfag i den svenske Hovedstads Folke­ skoler. Efter Anmodning fra Wien har Sløjdlærer, Hr. N. An­ dersen, forarbejdet og indordnet en Række Papgenstande til Modeller for Papsløjd i Skoler dér. Æren for det høje Trin, Papsløjden har naaet herhjemme, tilkommer Hr. Lærer N. Meier, som i en Aarrække var en nid­ kær Lærer i Foreningens Skole, og som nu virker ved den af ham oprettede „Belønnings-Sløjdskole", til hvis Opretholdelse Foreningen aarlig yder et beskedent Bidrag. Unde r v i s n i ngen i Fo r en i ngens Sko l e r er g r a t i s for Børn fra Kommuneskolerne, Børn fra andre Skoler kan antages imod Betaling; i de senere Aar har Tilgangen fra de

t*

6 første dog været saa livlig, at der kun ganske undtagelsesvis har været Plads for Børn fra andre Skoler. Til Anskaffelse af Mater i a l i e r og Ved l i geho l de l s e af Væ r k t ø j b e t a l e r Bø rnene e t Bidrag, der for Tiden er sat til 15 Øre ugentlig; de forfærdigede Genstande bliver Børne­ nes Ejendom. I den første Tid blev Børnenes Arbejder ud­ leveret dem, uden at der blev givet nogetsomhelst Vederlag derfor; men da der kom Bestyrelsen adskillige Tilfælde for Øre, hvilke tydede paa, at der ikke altid blev sat tilbørlig Pris paa det, der ydedes fra Foreningens Side, blev det be­ sluttet, at en Betaling, der stod i nogenlunde Forhold til Materi­ alets Værdi, skulde erlægges. Denne Ordning har ikke voldet nogensomhelst Vanskelighed, og den kan endog betegnes som havende haft god Virkning: Forsømmelser er bleven sjæld­ nere, der arbejdes flittigere end tidligere, Børnene synes at sætte en Ære i at kunne yde Vederlag for den Værdi, de modtage i Varer, og Forældrene følge Undervisningen med større Interesse. Un d e r v i s n i n g l o k a l e r er hidtil ved Magistratens og Skoledirektionens Velvillie skaffet Foreningen i offentlige Byg­ ninger, og det er Bestyrelsens Haab, at det ogsaa fremtidig vil blive muligt at opnaa dette; naar det betænkes, hvilken gavnlig Indflydelse Foreningens Bestræbelser har paa Børn, der iøvrigt med Hensyn til Undervisning er under det offent­ liges Forsorg, synes dette ogsaa ganske naturligt. Hvor det er lykkedes at faa Lokale i selve Skolebygningen, har dette haft god Indflydelse, idet den mere direkte Forbindelse med Skolens Inspektør letter Tilførselen af Elever og Regelmæssig- ' heden i Overholdelse af Undervisningstiden. Læ r e r g e r n i n g e n i vore Skoler maa siges at være ret anstrængende, idet der, naar et godt Resultat skal kunne op- naaes, maa agtes meget nøje paa hvert Barn, for at komme under Vejr med, hvorledes det skal behandles. Foruden paa

7 Akkuratessen ved Arbejdet maa Opmærksomheden stadig være henvendt paa den rette Benyttelse af Værktøjet samt Barnets Stilling og Bevægelse under Arbejdet. Der maa holdes Kontrol med, hvorledes det enkelte Barn plejer Renligheden af Hænder og Ansigt, og atter og atter maa der gives Paalæg om at be­ nytte de Vadskeindretninger, der er i Lokalet, og paase, at Renselsen sker grundig m. m. m. Med Hensyn til Læ r e r k r æ f t e r maa Foreningen siges at have været heldig i Valget af saa godt som alle de Lærere og Lærerinder, den i det lange Tidsrum har antaget. Den Hjælp, som til Uddannelse af saadanne er ydet os af Nåås’ Seminarium, er allerede nævnt. Der er opnaaet, at en Del af de Arbejder i Modelrækken, der ellers skulde udføres paa Nåås, kan udføres her paa Skolerne og derefter sendes til Be­ dømmelse paa Seminariet, hvorved Uddannelsestiden deroppe kan forkortes. Foreningen har desværré ikke været saaledes stillet, at den altid har kunnet lønne Lærerpersonalet saadan, som den helst havde villet, og dog har man ingensinde mærket Uvillie eller Trevenhed. Bestyrelsen opfylder derfor en kær Pligt ved her at udtale sin Tak for den Hjælp, der til enhver Tid er ydet den fra Personalets Side, og særlig maa den nævne den Uegennyttighed, som er vist Foreningen af Fru Doris Søren­ sen, født Kleine, der først forlod os ved sit Giftermaal, og af Hr. N. Andersen, der kan se tilbage paa 24 Aars Virksomhed for Foreningen. For Tiden er følgende beskæftiget: Frøknerne P. Suhr og B. Wolff samt d’Hrr. N. Andersen, V. Eslcildsen og H. P. Jensen. Nogle Damer, som har havt til Hensigt, at paatage sig Undervisning i Haandgerning i Asyler og lignende Steder, har faaet gratis Vejledning i vore Skoler. Det daglige E l e v a n t a l er i Aarenes Løb steget fra 115 til 420. De Kommuneskoler, som ligge i ^Nærheden af

8 Undervisningslokalerne, har sendt det forholdsvis største Antal Børn, saaledes ved Udgangen af 1907 fra de to Skoler, hvori Foreningen har Lokaler (Skolen paa Gasværksvejen og i Øster Farimagsgade), henholdsvis 106 og 72 Drenge, af Resten, 242, er 180 fra andre Kommuneskoler i Byen og paa Broerne, 62 fra Christianshavn og Sundbyerne. De 358 arbejde i Træ, de 62 (paa Christianshavn) i Papsløjd. Dette Forhold tyder paa, at dersom en lignende Undervisning blev indført i flere Skole­ bygninger og paa den Tid af Dagen, da Børnene har fri fra Læseskolen, vil en livlig Tilgang ogsaa i disse Skoler være temmelig sikker. Da der for nogle Aar siden blev indført Sløjdundervisning i enkelte af Kommuneskolerne, havde vi tænkt os, at Tilgangen til Foreningens Skoler vilde tage noget af. Dette blev dog ikke Tilfældet, hvilket ogsaa tyder paa, at der er mange Børn, der føle Trang til Beskæftigelse i deres Fritid ved noget godt og opdragende. Forsøgsvis er der af og til optaget svagt begavede Børn, som har Vanskelighed ved at følge med i de andre Skolefag, og det har vist sig, at vor Undervisning i Haandgerning har en paafaldende god Indflydelse paa saadanne. Paa adskillige Drenge med vagabonderende Tendenser har Undervisningen ogsaa vist sig som et gavnligt Middel til at lede dem bort fra de uheldige Tilbøjeligheder. Der er gjort Forsøg med at optage Pigebørn til Undervis­ ning i Papsløjd, hvilket faldt heldigt ud, men da Tilgangen af Drenge var tilstrækkelig til at udfylde Pladserne, bestemte man sig til at holde sig til disse sidste. De Pengemi d l e r , som Foreningen har raadet over, er dels indkommen som Medlemskontingent, ’dels som Bidrag fra Kommunen og forskellige Institutioner. Det første Aars Med­ lemsantal var 340 med et Kontingent af ca. 2400 Kroner; i sidst forløbne Aar har 97 Medlemmer bidraget 530 Kroner.

9 Afgangen af Medlemmer skyldes saa godt som udelukkende Dødsfald, og ikkun faa nye Indmeldelser har fundet Sted i Aarenes Løb. Heldigvis har Foreningens Virksomhed funden Anerkendelse, saa at flere af de Institutioner, som støtter den, efterhaanden har forhøjet deres Bidrag samtidig med at Virk­ somheden er udvidet. Det Classenske Fideicommis og Det Reiersenske Fond har i de 25 Aar stadig ydet 200 Kr. hver; De Spannjerske Legater, der i 1883 ydede 500 Kr., forhøjede Bidraget i 1888 til 750 og i 1904 til 1000 Kr. Kjøbenhavns Kommune traadte i 1885 til med et Bidrag af 800 Kr., for­ højede det i 1887 til 1000 Kr. og i 1902 til 1500 Kr. Kriminal- og Politiretten begyndte i 1890 at støtte os med 300 Kr. og forhøjede efterhaanden Hjælpen til 700 Kr. aarlig, i det sidste Aar modtog vi desuden derfra et extraordinært Bidrag af 300 Kr., saa at Aarsregnskabet har kunnet afsluttes, som det fremgaar af omstaaende Regnskabsextrakt, med et lille Over­ skud, hvilket ikke har været Tilfældet saalænge Foreningen har bestaaet. Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn har i Aarene 1885—99 bidraget 500 Kr. aarlig og „Dansk Husflids­ selskab" i nogle Aar 100 å 200 Kr. Det er saaledes ret store Beløb, der er tilflydt Foreningen, og Bestyrelsen har al Grund til at takke for den Hjælp, den har faaet; men naar man ser tilbage paa det, der er udrettet, maa det formentlig ogsaa erkendes, at der er gjort særdeles megen Gavn. Mangt et Barn, der ellers vilde have tilbragt altfor megen Tid i Lediggang og derved tilegnet sig Uvaner og-Udyder, som kunde have ført det til Skændsel og Ulykke paa senere Stadier i Livet, er blevet bibragt Lyst til og Sans for nyttig og regel­ mæssig Beskæftigelse. De Genstande, Barnet har udført, er bleven til Gavn og Hygge i Hjemmet; den Glæde, som Barnet har havt ved paa Højtidsdage i Familien at kunne overrække

10 Forældre, Søskende eller Slægtninge en lille, af det selv for- færdiget Gave, har sikkert i flere Henseender havt god Virk­ ning. Det sidste Stykke, som Drengen før Konfirmationen har lavet, har i mange Tilfælde været en Kuffert, en Skibskiste eller anden Kasse, en Bogreol, et Skab eller lignende, der kan følge ham paa hans videre Vej i Livet. Mange unge Menne­ sker, der har søgt Foreningens Skoler og nu virker i det prak­ tiske Liv, har erkendt, at den Vejledning, de har faaet, har været fornøjelig og nyttig. Haandværksmestre, der har mod­ taget Lærlinge herfra, har bevidnet, at disse har været saa udviklede, at de tidligt kunde betroes vanskeligere Arbejde og være til Nytte i Haandværket. Der er ogsaa Exempler paa, at Drenge, som har gennemgaaet Foreningens Skoler, forinden de kom i Lære, er slupne med kortere Læretid end oprindeligt aftalt. Det er let at spore, at naar en Dreng er bragt til at ud­ føre en Genstand akkurat og overensstemmende med Tegningen eller med Modellen, faaer han Tro til, at han kan overkomme at udføre en noget vanskeligere Genstand og gaar med godt Mod i Gang dermed. Det gaar snart op for ham, at det ikke lønner sig, og at der heller ikke er nogen virkelig Glæde ved, at præstere noget grimt og uakkurat. Han faar Agtelse for sig selv, sit eget og andres Arbejde og kan ikke bekvemme sig til at beskadige, hvad han træffer paa sin Vej, saaledes som det desværre ofte er Tilfældet med Børn, der ikke forstaar eller tænker over, hvilken Skade de derved ofte paafører andre. Ved de Modeller, som vælges til Forbilleder, tages der Hensyn til, hvad der kan udvikle Barnets øje for Form og Forhold, og det er ikke saa vanskeligt, som man skulde tro, at bibringe det Sans for Harmoni og naturlige Linier. Foruden at Genstandene, efter som der skrides frem i Modelrækken, bliver mere sammensatte, og der til Arbejdets rette Udførelse maa anvendes flere Slags Værktøj, indskydes

11 der fra Tid til anden Modeller, der skulle udføres i haarde og og vanskelige Træsorter, hvilket er et fortrinligt Middel til at øve Barnet i Udholdenhed og Eftertanke ved Værktøjets An­ vendelse. Men saadanne Genstande ere saa interessante for Barnet at udføre, at dets Udholdenhed rigeligt er lønnet, naar Genstanden er fuld færdig. Det vil sikkerlig fryde mangen Pædagog at lægge Mærke til, hvilken Indflydelse et saadant Arbejde kan have paa et Barns Karakter. Og jo længere Barnet kommer frem i Modelrækken, jo nødigere opgiver det at deltage i Undervisningen. Kun ganske undtagelsesvis bliver nogen Genstand, der ud­ føres i Træ i vore Skoler, ferniseret eller malet, da derved let noget af det renlige og sirlige, der kan være ved Stykket, vilde gaa tabt. Det er fornøjeligt at være Vidne til, hvor omhyggelige Børnene ere for at bevare den propre Tilstand, og naar Genstandene udleveres, hvilket i Regelen kun sker paa den sidste Dag før Sommerferiens Begyndelse og før Jule­ aften, møder Børnene med rent Indpakningspapir dertil; det falder dem ikke ind at byde deres Arbejde at blive indpakket i f. Ex. Avispapir, hvorved det kunde udsættes for at blive tilsmudset. Ved de Udstillinger, som forinden Genstandenes Udlevering finder Sted i hver Klasse for sig, møde mange Forældre og deres Bekendte, og der høres ved disse Lejligheder lydelige Udtalelser om, i hvilken Grad Undervisningen og dens Ind­ flydelse paa Børnene paaskønnes. Der foreligger ogsaa Erfa­ ringer for, at Børn, der tidligere enten viste Ulyst til eller havde Besvær med at følge de obligatoriske Skolefag, ved at søge Foreningens Skoler, er bievne vækkede, saa at de med større Udbytte kunne følge med i disse Fag. Det samlede Antal Børn, der i de forløbne 25 Aar har søgt vore Skoler, kan ikke med Nøjagtighed opgives; men naar den gennemsnitlige Undervisningstid sættes til et Aar, b

12 har 8 å 9000 Børn fra Kommuneskolerne nydt godt af Under­ visningen. Det er Bestyrelsens Haab, at det ikke skal blive nødven­ digt at indskrænke Foreningens Virksomhed, men at den der­ imod maa kunne udvides. Midlerne dertil burde ikke savnes, og vi har den bedste Tro til at Kommunen og de Institutioner, som hidtil har været Foreningens væsenligste Støtter, frem­ deles vil staa den bi. De nuværende Foreningsmedlemmer bedes, heller ikke at blive trætte, og nye Medlemmer ville med Tak blive optagne ved Henvendelse til nedenstaaende Medlemmer af Bestyrelsen. Kontingentet er mindst 2 Kr. halvaarlig. I det sidstforløbne Aar har Bestyrelsen mistet et af sine Medlemmer, Skoleinspektør Nikl Nissen, som den paa 19de Aar har havt i sin Midte. Nissen tillagde Virksomheden stor Betydning og viste særlig Interesse ved jevnlig at tilse den Haandgerningsskole, som er installeret i den Skolebygning, hvori han havde sin daglige Gerning. K j øb e nha vn , i Marts 1908. A. P. C. Abrahams, Etatsraad, Smallegade 8 A.

l i P. Bruun, Skoleinspektør, Gasværksvej 22. Is. Gliickstadt, Geheimeetatsr., Bankdir., Holmens Kanal 12.

P. Banecke, Stadsbygmester, Prof., Hellerup. A. Hindenburg, Højesteretsadvokat, Dronn. Tvergade 40.

H. Fussing, Murmester, Nørrevoldgade li.

F. Leth-Hansen, Skoleinspektør, Øster Farimagsgade 40.

13 E x t r a k t af Kjøbenhavns Husflidsforenings Regnskab for Aaret 1907.

Kr.

ø.

Kr.

ø.

I n d t æ g t : Medlemskontingent.............................................. Bidrag fra De Spannjerske Legater . . . . . . . — — Det Reiersenske Fond...................... — — Kjøbenhavns Kommune . . .'........... — — Kriminal- og Politiretten:

530

»

1,000 200 1,500

»

>

700 » 300 » 200 » 100 » 1,552 35

ordinært.................................... extraordinært.........................

— —

— Det Classenske Fideicommis...........

— Dansk Husflidsselskab...................... For Materialier og færdige Gjenstande...........

6,082

35

U d g i f t . Underballance fra 1906 ......................................... Lærerlønninger....................................................... Rengøring, Haandklædevadsk m. m................... Undervisningsmateriale og Værktøj................. Belysning og Opvarmning.............................. Avertissementer, Opkrævning af Kontingent, Trykning m. m.................... ..................... Til Lærer Meiers Sløjdskole.................................

212 76 3,835' 30 272 55 1,407 35 173 12

86 75 50 »

6,037 44

83 52

I Behold . . .

\

14

FORTEGNELSE over Kjøbenhavns Hnsflidsforenings Medlemmer i Aaret 1907.

Hagemann, G. A., Direktør, K. DM. Hansen, J., Generalkonsul, R.DM. — F., Tømmermester, R. Hassel, Mekanikus. Hasforth, Murmester. Haureberg, P., Urtekræmmer. Hee, F., Grosserer. Hedemann, C.,Kammerherre, R.DM.

Abildgaard, Th., Grosserer. Abrahams, P., Etatsr., R. DM. Adolph, Etatsraadinde. Andersen, N., Sløjdlærer. Bille-Brahe, Lehnsgrevinde. Bruun, H. P., Skoleinspektør. Brønnum, W., Konditor. Bønecke, P., Stadsbygmester, Pro­ fessor, R. Bøttger, F., Arkitekt, R. Christensen, S.E., Frøken. Dessauer, J.F., Fabrikant. Didrichsen, E., Enkefrue. Drucker, R., Grosserer. Ehlert, Pianofortefabrikant. Erichsen, Skorstensfejermester. Falck, G. A., Enkefrue. Frølich, L., Historiemaler, Etats­ raad, K. DM. Fussing, H., Murmester, R. DM. — V., Tømmermester, R. — A., Arkitekt. Gluckstadt, Is., Geheimeetatsraad, Bankdirektør, K. DM. Groule, Snedkermester.

Hegel, J., Boghandler, R. Henningsen, A., Grosserer. Hertz, S., Grosserer. — Thyra, Enkefrue.

— B., Juvelerer. — J., Guldsmed. — M., Mægler. Hindenburg, A., Højesteretsadvo­ kat, K.DM. Hintze, O., Enkefrue. Hirschsprung, H., Grosserer.

Holm, Joh., Grosserer, R. Holmer, Fr.,- Fabrikant. Jacobsen, E.D., Grosserer. Jeep, H., Bagermester. Jensen, J., Partikulier. —

H. T., Snedkermester.

15

Johansen, F., Brændehandler. Jorck, R. W., Grosserer. Jørgensen, P., Vinhandler. Knudsen, L., Arkitekt, Professor, R. Krag, R. F.. Kammerherre, K. DM. Kretz, F., Tømmermester. Larsen, H. W., Entreprenør. — H., Murmester. Lassen, M., Guldsmed. — I. L., Overretsprok., R. Leth-Hansen, F., Skoleinspektør. Levysohn, A., Grosserer. Lønholdt, C. F., Blytækker. Matzen, H., Professor, Stk. DM. Meier, N.N., Lærer. Meyer, H., Arkitekt, Justitsraad, R. DM. Melchior, C. H., Grosserer. — Moses, — Mørck, J. P., Snedkermester. Nielsen, Th., Bogtrykker. — Chr., Isenkræmmer. — H. M., Kleinsmed. — H., Kornhandler. — N.C, Partikulier. Neergaard, M., Frue. Petersen, V., Bagermester.

Petersen, H., Frøken. —

N. G., Grosserer.

— — — —

Wald.,

—

Holger, —

R. DM.

P.Ph., Murmester.

Møller &Hoppe, Mæglere. Rom, Th., & Co., Isenkræmmere. Rubow, C., Enkefrue. Salomonsen, Zerline, Frue. Scheel, F. C. R., Greve, K. DM. Schjødte, E., Arkitekt, Professor. Seemann, Chr., Murmester, R. Sthyr, P. C. A., Grosserer, R. - S., - R. Solling, P. V., fhv. Klædehandler. Sørensen, H., Købmand. Thomsen, F., Instrumentmager. Torp, C., Prokurator, Justitsraad, R. Tutein, J., Frøken. Vett, E., Grosserer, R.DM. Wittendorff, Overpostkontrollør. Vold, L., Arkitekt. Wolff, B., Frøken, Sløjdlærerinde. Zahle, Nathalie, Frøken, Institut­ bestyrerinde. Øllgaard, Konferensraad, K. DM.

X

V

Kjøbenhavn. Trykt hos Th. Nielsen, St. Regnegade 26, 1908.