4959707087
alter Haanden og sagde: »Nu gjælder det«,, hvortil jeg svarede, at den almægtigste gode Gud, som Hans Maje stæt d en .Sygdom selv. havde paalagt, skulde vel hannem derudi naadeligen styrke og opholde; thi hans Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Og efterdi Hans Majestæt befandtes meget svag og afmægtig, begjærede jeg under- danigst, vi maatte falde ned og gjøre Bøn for hannem til Gud om naadig Bistand og Lindring, hvilket Hans Majestæt gjerne bevilgede og selv strax med sammen lagte Hænder begyndte at bede. Efter Bønnen for manede jeg Hans Majestæt, han med David nu vilde hjerteligén sukke af Psalme 51: Gud. vær mig naadig efter Din Miskundhed, afslet mine Synder efter Din store Barmhjertighed, to mig vel af mine Misgjerninger og gjør mig ren af alle mine Synder, hvortil Hans Maje stæt lod se en meget stør og synderlig Andagt med sammenlagte og opløftede Hænder, saa at alle derhos Staaende fældede Taarér derved. Og efterdi Hans Maje stæt altid gjerne maatte lide Sang, syntes raadeligt.at spørge, om vi maatte siunge en Psalme, hvortil Hans Majestæt svarede med Behagelighed: »O Ja«, blev derfor strax begyndt: Alene til Dig Herre Jesu Christ etc., hvor Hans Majestæt da til hver lin ie opløftede sine Hænder med største Andagt. Derpaa blev Hans Maje stæt formanet, at han med den gudfrygtige Patriark Jakob nu vilde stride mandeligen "6g ikke slippe, førend han fik Velsignelsen, svarede da med gudelig'Ivrighed : . »Her vil ikke slippes«. Jeg sagde derfor: O salig er den, som kan stride den gode Strid, beholde Troen og en god Samvittighed; thi hannem er Retfærdigheds Krone henlagt, som Herren skal give dem, der elske hans herlige Aabenbarelse. »Gud skee Loff«, svarede
Made with FlippingBook HTML5