4959705671

11 hed til K irkebetjenten. Dette ændredes dog derhen, at der i Stedet blev ind re tte t en Mødesal, som kunde rumme ca. 80 Mennesker. Selve Kirken fik ca. 600 Siddepladser paa Gulvet og ca. 400 paa Pulpiturerne. Det blev altsaa en stor Kirke, og det maa vel siges, at den blev for stor til Sognet under Hensyn til dettes ejendommelige Beskaffenhed. Men

den blev et ægte og solidt Bygningsværk, der med sine skønne Hvælvinger er til Æ re for dets Bygmester. Mariakirkens Indre har syntes mange noget koldt, hvortil maaske ogsaa har bh draget, at alt T rævæ rket var holdt i skarpe Farver (blaat og rødt), men ingen har kun« net nægte, at der var Stil og Karak ter over dens Arkitek? tur, og vi er mange, som kom til at elske den, ikke blot fordi det blev vor Kirke, men fordi vi mere og mere fik Ø jet op for dens Skønhed. Der kom fra Begyndelsen af ingen

særlige Udsmykninger inde i Kirken med Undtagelse af et Frescomaleri i Spidsen over A lteret, malet af Johannes Kragh og forestillende Bebudelsen til Jomfru Maria. Det ejendom? meligste og skønneste i Kirken er utvivlsomt A lterpartiet, som i ganske særlig G rad om fattedes af A rk itek tens Inter? esse. Der er in tet Alterbillede, men et udskaaret Trækrucifix over A lterbordet, som er af Sandsten. Det staar inde under Hvælvinger baaret af to Stensøjler. Der er sto r Højhed og Hellighed over dette Parti af Kirken. Døbefonten (af Sand? sten) blev anbrag t paa Gulvet til venstre nedenfor Koret. Prædikestolen, udskaaret i Egetræ, var anbrag t i Kirkens ARKITEKT SCHWENSEN