4139088862 400 dpi OK

Nr. 23

276

ILLUSTIIERET TIDENDE.

Interesse for Literatur og Kunst, som han fulgte bedre end de fleste. Lige til det sidste var han en stadig Gjæst i »Athenæum«, til hvis ældste Medlemmer han horte. Men det er betegnende for de ringe Fordringer, han stillede til Livet, at han, saa vidt vides, kun en eneste Gang har været i Udlandet. I sine yngre Aar gjorde han en Rejse til Berlin, rnen fandt ikke senere An- ledning til at vove sig ud igjen. Med den store Verden onskede han ikke at stifte nærmere Bekjendtskab, end det kan ske gjennem Læsning, og Dagligdagslivet i Kjobenhavn kjendte han væsentlig kun for saa vidt, som det kunde iagttages fra Hjornevinduet i hans Dagligstue ved Fortunstræde og Admiralgade. Han fartede dog lige til det sidste sent og tidlig om i sine mange Vel- gjorenhedsanliggender, men det faldt ham ikke ind at holde Ekvipage. Han hyldede den gam- meldag3 Anskuelse, at Mennesket har faaet sine Ben til at befordre sig frem med, og saa­ danne moderne Opfindelser som Droskor og Spor- vogne betragtede han nærmest som overflodige for sit Vedkommende. Kun i Uvejr og paa læn- gere Veje kunde det falde ham ind at ty til de sidste. Ved et Velgjarenhedsværk

optage den Velgjorenhedsvirksomhcd, der er bleven fortsat til det sidste. Det var den for 10 Aar siden afdode Bog- handler, der egentlig ledede Velgjorenhedsværket, som i hans Tid havde en mere bestemt Plan. Ved hans Bortgang var Josef Cari Soldenfeldt, den nu afdode Etatsraad, en Mand paa over 75 Aar, og det er derfor forstaaeligt, at det just ikke var nogen let Opgave for ham alene at fortsætte det begyndte Værk efter den givne Plan. Han

Etatsraad Soldenfeldt. » landt de Sætninger, der efterhaanden slaas fast i den almindelige Bevidsthed, cr ogsaa den, at Godgjarenheden i Kjobenhavn er saa overordentlig stor. Den ene siger det, og den anden gjentager det, baade i Taie og paa Tryk, saa at det næsten staar som en Kjendsgjerning. Naar der ved en eller anden Lejlighed bliver Taie om, at det offentlige maa tage en ny filan- tropisk Opgave paa sig, saaledes som Forholdenes Udvikling kræver det, svares der næsten altid med har i Relgen paa det paagjældende Omraade gjoit Begyndelsen, og idet man takker den dei- for, henviser man til den ogsaa for Fremtiden. Ikke desmindre erder Folk, som efter nærmere Provelse af de herhen horende Forhold vil paa- staa, at Godgjorenheden i Kjobenhavn hverken er saa stor eller saa udbredt, som det almindelig menes. Og der vil til Stotte for denne Betragt- ning blive benvist til, at Kjobenhavn slet ikke

satte imidlertid hcle sin Tid og sin rastlose Arbejdsevne ind paa at fordele efter bedste Skjon de betydelige Midler, han havde til Raadighed. Ved hvert et filantropisk Foretagende, der skulde en Henvisning til den private Godgjoreched. Den ! sættes i Værk her i Staden, regnede man paa

hans Bistand, som han ogsaa altid ydede baade i Arbejde og i Penge. Folk, der var komne i Nod, efter at hâve kjendt bedre Dage, havde i ham deres sikreste Tiltlugt. Derhos indforte han den Skik, at a ile (altige kunde komme til ham hver Fredag, og han gjorde det til et Princip, at ingen maatte gaa bort uden at hâve faaet Hjælp, selv om denne ifolge Forholdenes Natur kun blev lille. Det folger af sig selv, at denne sidste

kjender saadanne storartede Vel- gjorenhedsinstitutioner, som er op- rettede og holdte ved lige i andre store Byer; at de (leste af de storre Foretagender, som den private Godgjorenhed her har sat i Værk, kun er forte etStykkc frem, inden det har været nodvendigt at hen- vende sig til det offentlige om at fore dem ridere; at den God- gjorenhed, der virkelig oves, i ait for mange Tilfælde med dansk Magelighed holder sig paa per- sonlig Afstand fra de trængende; og at det paa de mange Opraab og Bidragslister, som udstedes i vel- dædigt Ojtmed, aller og atter er de samme Navne, som gaar igjen. Det er endogsaa blevtt sagt, at hvis man slettede nogle faa himdrede Navne ud af Kjabenhavns Bcfolk- ning, vilde den tiloversblevne Part egentlig slet intet Begreb hâve om Godgjorenhed og slet ikke foie sig i noget Forhold til denne ud over det rent almisseagtige, der stundum kan være værre end intet. Mcn hvorledes det end for- holder sig, skal det med Tak og Paaskjonnelse erkjendes , at Kjobenhavn har kjendt Velgjorere, der ogsaa vilde kunne staa Prove efter udenlandsk Monstcr, og blandt disse indtog den nylig afdode Etatsraad S o ld en fe ld t en fremragende Plads. Allerede tidlig tog ban Velgjorenheden op som en Sag, der fyldte baade hans Tid og Sind , og i do senere Aar gik han saa fuldstændig op deri , at han næppe havde nogen anden In-, teresse ved Siden af. jEtatsraaden i Fortunstræde», som han almindelig kaldtes blandt de fattige, var Son af

som Soldenfeldts afhænger jo saa meget af de Anbefalinger, i Hen- hold til hvilke Hjælpen ydes. Og paa det Omraade var [den garnie Mands Kritik lige saa mild som hans gode Hjærte. Selv om han led Skuffelser i mange Tillælde, svækkedes hans Hjælp- somhed ikke , og ifolge de testamentariske Bestemmelser, der foreligger efter hans Dod, vil hans betydelige Midler ogsaa i Fremtiden komne til at lindreme- gen Trang netop i de Samfunds- klasser, hvor denne er storst og bitrest at bære, idet det navnlig er Enker og enlig stillede Kvin- der, som vil blive hjulpne. 1 sin personlige Fremtræden var Etatsraad Soldenfeldt en yderst stilfærdig ogbeskedcn Mand. Han lignede en pensioncret Landsbypræst, der havde et venligt Ord til aile og et lyst, sympatisk Blik, der vidnede om Sindslige- vægt og Forstand. Efter Broderens Dod levede han som en ensom Mand, hvem den ydre Verden kun bragte sparsomme Glæder ud over Bevidstheden om, at han mere end de allerfleste var til Trost og Stotte for mange. Efter de Bestemmelser, han havde truffet for sin Jordefærd, gik han ud af Verden lige saa stilfærdig og ubemærket, som han havde levet i den. Kun en lille privât Kreds fik Lejlighed til at bringe ham det sidste Farvel, og endnu flere Fredage efter hans Dod har mange nodlidende indfundet sig ved den kjendte Dor for der til deres Beklagelse at erfare, at Etatsraaden i Fortunstræde ikke er mere. C.

'tJ.jvuvVVV

Etatsraad J. C. Soldenfeldt, R. af D. Petit den 26de Janttar 1S06. l)od tien l.ple Fcbniar 1891.

Form for Godgjorenhed i de senere Aar ikke blev saa lidt misbrugt af professionelle Tiggere og andre, der Uge efter Uge flokkedes udenfor hans Dor i Hundredevis. Etatsraad Soldenfeldt brugte kun en yderst ringe Del af de rige Midler, han havde til Raa­ dighed, til sin egen Person. Om Sommeren bode han paa et gammelt Landsted iTaarbæk, hvorfra han hver Uge tog ind for at uddele til sine fat- tige. Om Vintercn levede han i den garnie Fa- milielejlighed i Fædernegaarden i Fortunstræde, hvor han var fodt, og hvor han gjennem de mange Aar havde bot sammen med Broderen. De var begge ugifte; de forte en borgerlig Htisholdning efter Monster fra Frederik den sjettes Tid, og den bevarede sin Tarvelighed uforandret gjennem Aarene. En gammel Ilusholderske, et Par Piger og en Tjener udgjorde den hele Husstand, hvis ydre Udstyr ledte Tanken hen paa en gammel

den bekjendte jodiske Boghandler Soldin. Da han sammen med en ældre Broder gik over til den kristne Tro, antog ban Navnet Soldenfeldt. I en ung Aider kom han ind paa de Danskes nuværende Vej til Ros og Magt, idet han, kun 21 Aar gammel, tog en glimrende juridisk Embeds- exaraen og senere kom ind i det danske Kan- celli, hvor han efterhaanden avancerede fra Kan- cellist til Fuldmægtig og KoDtorchef, samtidig med, at han ad Rangstigen avancerede til Kancelliraad, Justitsraad og Etatsraad, hvilken sidste Titel han fik, da han i 1851; tog sin Afsked af StatensTje- neste for sammen med Broderen at tiltræde den fælles Forretnings og Formues Forvaltning. Denne Formue, der lober op i Millioner, var grundlagt ved den Soldinskt: Boghandel, hvis Spe- rialitet var Skudsmaalsboger, men som for ovrigt ogsaa forte saadanne kurante Artikler som Bibel- historier og andre Skoleboger. Baade under garnie Soldin og under den yngre Soldenfeldt reptæsen- hvis Overskud stadig ogedes, uden at Ihænde- liaveines personlige Fordringer til Livet holdtSkridt dermed, og de to Brodre kom da overens om at

Aforismer,

I Modgang '"U du snart lwrc at kjende Lcxlighcdcn af dinc gode Venncrs Iljaerter. V I Kampen for Tilvrvrclsen bliver Synet paa Livet som oftest nuirkere — sjocldcn eller aldrig lysere. »lcg ved ikke., siger man nfiere for at undgaa at . sige, bvad man ved, end for at crkjemlc sin Cvidenhed. I Vis mig den Kvindc, « 1 er ikke fnulcr lîclihjj i de 1 Ord: *îl\or De sur gmit ud i Dajj'« -* Mail kan budomme l\.lk nok saa godt efter dut, de t udfyldcr dures ledige Tinter med, som efter «let. der cr | deres egentligc Livsbeskivflincise. ¥ Del gaar som oftest saa, at de, der vil liavc Kvindcrnc til bedstet selv bliver til Nar for dem.

Pensionist, der skulde vende hver Shilling, inden terede Forretningcn et meget betydeligt Forlag, j den blev givet ud, og ikke paa en Millionær, som

strode sine Midler ud med rund Haand til en- hver. som bad deronr. I sine yngre Aar nærede Soldenfeldt megen