4139088862 400 dpi OK

At fredningsmyndighederne i 1996 valgte at indstille ejendom- men til fredning, og at denne blev gennemfort i 1997, lettede ikke udsigterne til opnâelse af byfornyelsesmidler. Kommunen mâtte konstatere, at renovering af stiftelsen, nu som fredet ejendom og med sin særlige arkitektur, ville inde- bære en betydelig merudgift. Den dltagende nedslidning af primært installadoner som el og varmeanlæg pressede pâ dette ddspunkt sa meget pâ, at forvaltningen indledte et samarbejde med sbs, David Bretton-Meyers Tegnestue og ingeniorfirmaet Falkon om en losning. Den gordiske knude Det viste sig meget hurdgt, at den storste hindring for en gen- nemforelse af en ombygning udsprang af de i princippet ufor- enelige modsætninger som folger af bestemmelserne i hen- holdsvis Lov om brandsikring og Lov om bygningsfredning. Da ejendommen havde status som korridorejendom, ville en dlladelse til en ombygning forudsætte, at aile krav i henhold til Lov om brandsikring blev opfyldt og korridorerne derved blev nedlagt. Modsat ville ejendommens fredning, som var begrundet i dens karakter af korridorejendom, udelukke at disse blev nedlagt som led i en ombygning. Uanset grundige overvejelser tegnede der sig i 2000 det triste billede af en stiftelse, som levede pâ lânt tid. Fredningsmyndighederne var lige sâ ubojelige som Boligkom- missionen i relation til sporgsmâlet om henholdsvis oprethol- delse eller nedlæggelse af korridorerne. En fortsat nedslidning ville inden for en kortere ârrække nod- vendiggore en revurdering af Boligkommissionens stillingta- gen i 1990 og ville næppe kunne fore til andet end en kondem- neringskendelse og dermed et forbud mod, at ejendommen anvendtes som bolig for sin mâlgruppe. Boligkommissionen ville selvsagt være nodsaget til at forholde sig til de risici, som den nodtorftige brandsikring og de ned- slidte installadoner udgjorde sâvel i relation til bygningen som til beboerne.

Facadedetalje mod gade

Facadedetalje mod gârd

34