40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

stoker, og den 3die fik Firmaet Nyeboe & Nissen Lov til at prøve sig paa igen. Med Fødepumperne var Erfaringerne daarlige og deres Ka­ pacitet delvis utilstrækkelig; de mindste maatte helt kasseres, og tilsidst blev en stor Turbopumpe bestilt hos AEG. Evaporatorsystemet var for saa vidt godt og gav jo oliefrit Fødevand, men Stenafsætningen krævede hyppig Rensning. Det blev nødvendigt at udvide Anlæget med en 3die Evapora- tor, men iøvrigt blev der fundet et Middel, som tilsat Spæde- vandet holdt Stenafsætningen løs og lettere at fjerne. I Kedelhuskælderen var opimod Maskinhusvæggen opstillet 2 Varmvandsbeholdere for Kedelfødevandet. Kostbarheden af Kedelplademateriale og Vanskeligheden i at fremskaffe dette Materiale i 1918 bevirkede, at de efter Samraad med Prof. Suenson blev bygget af Jernbeton. Hermed blev imid­ lertid Erfaringerne daarlige. De var oprindelig ikke bestemt til at skulle isoleres. Der viste sig dog hurtig Ridser i Jernbeto­ nen, som maatte hidrøre fra Varmenspændingen i Materialet. De blev saa isolerede med Filt og Asbest, men gav stadig An­ ledning til Kvaler for Driften særlig paa Grund af Utætheder ved Rørtilslutningerne til Reholderen. Alle Midler blev forsøgt, saaledes Paasprøjtning af Cement ved Hjælp af »Cementkanon«, men 1924 maatte man gaa til Udvexling af dem med Reholdere af Pladejern. Som omtalt tidligere fandt Vejningen af Kullene til Kedlerne Sted gennem en for hver Kedel i Nedløbet fra Siloerne an­ bragt automatisk Kulvægt (System »Lebra« tysk Patent). Ord­ ningen var ikke helt tilfredsstillende, idet disse Vægte kostede en Mands stadige Pasning for at holdes i god Orden. Maaske var der taget en for lille Type, men efter Firmaets egen An­ givelse skulde Størrelsen for det Kvantum Kul, der skulde vejes, være fuldt tilstrækkelig. Ved den anden Udbygning gik man bort fra Kullenes Vej­ ning ved hver Kedel og nøjedes med Maaling af den til Silo­ erne førte Kulmængde og ugentlig Afstemning af Siloernes Kulbeholdning. 77