40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

bejdet var fuldført, og Rørledningen indvendig fra blev synet, viste det sig imidlertid, at en stor Del af Rørene i Gothers- gade var revnede i den vandrette Midterplan som Følge af Vederlagets Svigten efter Spundsplankernes Fjernelse. Nogen Retydning for Driften af Ledningen fik dog Rev­ nerne ikke. I 1891 nedlagdes Kablerne til Ledningsnettet i Gaderne. Naar det var lykkedes Siemens-Halske at blive billigst ved Licitationen laa det utvivlsomt i dets omhyggeligt gennemar­ bejdede Ledningsberegninger og Ledningskonstruktioner. Firmaet havde, som stipuleret var, beregnet Ledningsnettet efter et maximalt Spændingstab af 14 pCt., men det havde opdelt sit Fødeledningssystem i 2 Dele, nemlig en Række Ho­ vedledninger, som førte Strømmen fra Værket ud til en til­ svarende Række Hovedpunkter, og i secundære Hovedlednin­ ger, som i et Antal af 2 eller flere forgrenede ud fra disse Hovedpunkter til de egentlige Knudepunkter, hvorfra Forde­ lingsnettet med Stikledningerne til Forbrugerne udgik. I disse secundære Hovedledninger var Spændingstabet indtil max. 5 pCt., indenfor hvilken en automatisk Udligning af Spændin­ gen mellem Knudepunkterne forudsattes muligt. I Hovedledningernes Forbindelse til Værkets Samleskinner indsattes automatiske Modstandsregulatorer. Selve Kablerne var i Almindelighed jernbaandsarmerede Rlykabler, nedlagte i Sand og beskyttede ved et Dække af Mursten paa Fladen, dog var de fra Værket udgaaende Kab­ ler gennem Værket og i selve Gothersgade ligesom alle Kab­ lerne i Gothersgade, Østergade og Købmagergade juteom- spundne Rlykabler nedlagte i Retonkasser fyldte med Sand. Udgravning for Kabler og Kasser for senere Retablering af Gadebelægningen var en særlig Entreprise udenfor Kontrak­ ten med Siemens. Maskinsalen præsenterede sig smukt, da den var færdig. Afdelingsarkitekt Clausen, som for Stadsarkitekten havde fo- restaaet Ryggearbejdet, havde i et Kloster fra en Rejse til Ita­ lien taget Ideen til den smukke Dekorering af Loftsbjælkerne, 10