40AarKøbenhavnsElektricitetsværkersTjeneste

idet dette ved Indførelse af Ensretterdrift vilde blive ret over­ flødigt. Bygningsarbejdet maatte stærkt forceres for at muliggøre at faa Ensretteren inden Vintertiden 1926—27, og det lykke­ des Entreprenøren Murermester Kaj Rothe at overholde Ter­ minerne. Arkitekt Vald. Schmidt var som sædvanligt vor Ar­ kitekt, og Siemens-Schuckert havde Leverancen af Ensrettere, Transformatorer og Højspændingsapparaturen samt af det au­ tomatiske Tavle- og Relaisanlæg. Det første Arbejde, der skul­ de gøres, da Grunden var udgravet og Kælderen til den nye Bygning udføres, var iøvrigt at skaffe den fornødne Plads i denne Kælder for Transformatoren til Forbindelse med Nesa. Det lykkedes vel, ingen Vinteren kom, at faa Ensretteren til Brug, men Anlæget viste saa mange Mangler og var iøvrigt paa flere Punkter i Uoverensstemmelse med Kontrakten, at Driften af den hen paa Foraaret maatte indstilles. Transfor­ matorerne maatte efter hinanden sendes til Nürnberg for at omvikles for at tilfredsstille Kontraktens Fordringer med Hensyn til Spændingsforskellen mellem fuld Belastning og Tomgang, og for at bekæmpe de farlige Tilbagetændinger maatte Firmaet gaa ind paa at levere Hurtigafbrydere for Jævnstrømmen fra Ensretteren. Selvfølgelig vilde det gamle hæderkronede Verdensfirma sætte alt ind paa ogsaa her at levere et tilfredsstillende Anlæg, og dette lykkedes ogsaa i Løbet af 1927. Det kunde imidlertid ikke nægtes, at med Hensyn til Ens­ rettere havde Brown, Boveri & Co. under Krigen faaet et tek­ nisk Forspring, som Firmaet vedblivende bestræbte sig for at fastholde overfor de to andre Konstruktører og Byggere af store Staalensrettere: Siemens og A. E. G., og netop i disse Aar fremkom B. B. C. med nye epokegørende Fremskridt, som baade muliggjorde Bygningen af Ensrettertyper til meget store Ydelser (op til 16000 Amp.), og som syntes at eliminere den Kilde til Usikkerhed i Ensretterdriften, som Tilbagetændin­ gerne virkelig var. I Løbet af 1928 blev 2 af de mindre Omformere — nemlig