3341382784

gens Arbejde var afsluttet, skulde en Officer og, af hvert Kompagni, en Underofficer blive tilbage for at faa Besked om Arbejdet til den følgende Dag, idet disse Underofficerer da skulde møde saa tidlig næste Morgen, at de rodevis kunde sætte Mandskabet af deres Kompagni i Arbejde. Betegnende for Tidsaanden hed det i § 9, at Fors tifikationsbetjentene ikke maatte udskælde hverken Underofficerer ellerMandskab eller endnu mindre begegne dem med Slag eller anden raa Behandling, men at de med Beskedenhed skulde rette forefal* dende Fejl, eller, hvis dette ikke hjalp, melde det til vedkommende Officer, ligesom det i § 10 hed, at Officererne skulde behandle Ingeniørerne og For* tifikationsbetjentene »med den største Nidkærhed«. Hvor vidt »Beskedenheden« og »Nidkærheden« er bleven drevet, er det jo vanskeligt nu at stille sig klart; men Sandsynligheden taler dog nærmest for, at begge de nævnte Begreber er blevet opfattet som noget saa specielt teoretisk, at man, af Frygt for, at Disciplinen skulde lide derved, næppe har turdet overføre dem paa de praktiske Forhold. Fortifikationsbetjentenes Indflydelse synes iøv* rigt at have været ret betydelig, thi af §§ 15 og 16 ses det, at den Arbejdsseddel,som hver Aften skul* de indsendes til Kommandanten, og som af den kommanderende Officer skulde udfyldes med en Specifikation over Mandskabets Styrke og det ud* førte Arbejde, var aldeles uden Betydning, saafremt den ikke tillige var paraferet og attesteret af den paagældende Fortifikationsbetjent, og nægtede den* ne at gøre dette, enten fordi Arbejdet var mangel* fuldt udført eller af andre Grunde, blev den Løjt* nant, som overbragte Sedlen, beordret til at sørge for, at Sagen blev ordnet. 43