3341382784

stellet først i 1881 fik Gasbelysning, og at der end* nu i 90*erne ikke fandtes Spor af Lygter paa Stræk* ningen fra Blindeinstitutet indtil tæt foran Indgan* gen til Kastellet. Indtil 1853 fandtes der imidlertid ikke en eneste Lygte udenfor Kastellet mod Nord; den nordligste var anbragt tæt indenfor Norges* porten ud for Kastellets gamle Hovedvagt —ikke at forveksle med den nuværende Hovedvagt —men det blev nu foreslaaet at flytte den saaledes, at den kunde lyse ud igennem Porten, samtidig med at den forsynedes med 2—to—Blus. Fremdeles skulde der anbringes én Lygte —der var selvfølgelig sta* dig kun Tale om Olielygter —midt imellem de to Broer, én umiddelbart foran den nordligste Bro, og sluttelig en Qerde og sidste paa Strandpromena* den ud for Færøs Reduit.326) Længere vilde de mi* litære Myndigheder ikke strække sig; man appel* lerede til Magistraten om at overtage Belysningen af Resten afVejen ud til Østerbro; men herom vilde den intet høre, og saaledes maatte man omtrentlige til Udgangen af forrige Aarhundrede nøjes med disse enkelte Ledestjerner og for Resten give sig GudiVold,naardet gjaldtom vedAften* eller Natte* tide at finde Vej gennem det mørke Fastland, der bredte sig her i Byens umiddelbare Nærhed. Om Dagen derimod var her en meget søgt Promenade, og navnlig om Sommeren var her en uafbrudt Folke* vandring til Badeanstalterne, hvis Indehavere fra Tid til anden søgte og fik Tilladelse til at foretage forskellige Forbedringer af deres Etablissementer; selv da Opfyldningerne til Frihavnen tog deres Be* gyndelse i 1885, sikredes der i lang Tid Adgang til disse Badeanstalter. Den 31. Marts 1891 vedtoges Loven om Anlæget af Frihavnen;323) men allerede* 124 325) Rehders Samlinger. 267. 326) Trap. Danmark. I. 336. 124