3341382784

stødte ud til Østerport, og kun de enkelte, der var forsynet med Nøgle til den, kunde have nogen For? nøjelse af at køre og ride her. I 1833 blev Posten inddraget, men Adgangen blev derved ikke lettet, eftersom Nøglen nu skulde opbevares i Østerports Vagt, hvorfra den kun blev udleveret, naar det gjaldt om Passage for Medlemmer af Kongehuset.292) —I 1844 blev Spaserestien langs Graven anlagt, og i de følgende Aar søgte man ved Anlæg af Buskadser langs Reberbanen at skjule denne ikke synderlig skønne Bygning for de promenerende.293) Blev saaledes Kastellets Udenværker mod Vest, Syd og Øst netop i denne Periode ligesom en Del af København, fordi Befolkningen, der i saa mange Aar var bleven stænget ude fra Frihed og Luft ved Volde og Grave og lukkede Porte, nu med Begær? lighed greb Lejligheden til at faa Horisonten ud? videt ved at tage hele dette store og for dem saa nye Promenadeterræn i Besiddelse, saa var dette ikke Tilfældet med den nordlige Del af Kastellets Glacis og de Udenværker, som her fandtes; alt dette vedblev, lige indtil det i vore Dage forsvandt, at være et terra inkognita for Københavns Befolk? ning. Hvormange Københavnere aner overhovedet noget om, at der indtil Anlæget af Østbanegaarden var noget herude, der hed Spitsbergens Lynette, Færøs eller Hetlands Reduito.s.v. Hele den nord? lige Del af Glaciet strakte sig ca. 440 m i Nord?Syd og ca. 380 m i Øst?Vest, og store Dele heraf blev til Tider, saaledes f. Eks. i 1841, bortforpagtet til Høslet for 6 Aar ad Gangen, ja endog til Pløjning med derpaa følgende Avling for 2 Aar ad Gangen.294) Nord for Glaciet var der Marker —Glacisvænget — paa hvilke der kun maatte opføres Bygninger efter 292) Kierulfs Samliger. 53. 293 og 294) Krabbe Arkiv« Notitser. 104