2værelserStraks

bejderne ved en del fabrikker. Ialt er der bygget ca. 25 % kollektive huse, obdjschidjer, — endnu er den overvejende del familieboliger — men med de ovenfor omtalte kollektive indretninger i hvert hus. Vi skal senere forklare, hvorledes huslejen bliver beregnet, og foreløbig kun oplyse, at i de nye huse skal der efter lovens bestemmelser bo mindst 80 % arbejdere, som arbejder i bedrifterne — altsaa dem med det tunge arbejde —. Men der findes altsaa en boligmangel. Trods det, at byen har opført boliger i et antal, som svarer til det dobbelte af Wiens, er der boligmangel, og mange steder maa to familier dele en lej­ lighed. Det hænger saaledes sammen: Moskva var før revolutionen nærmest en administrations- og handelsby. Sov­ jetregeringen bestemte imidlertid, at hovedstaden skulde være en industriby, fordi regeringen i første række støttede sin magt paa fabriksarbejderne. Der blev derfor anlagt en mængde fabrikker i og ved byen. Dette i forbindelse med, at byen var blevet hovedstaden for de forenede sovjetrepublikker, gjorde, at indbyggertallet voksede — og voksede meget stærkt*) Fra 1926 til januar 1932 kom der over en million nye indbyggere til byen, som voksede fra 1,7 mill. til over 3 mill.; en overgang kom der godt 30,000 mennesker til byen om maaneden for at tage fast ophold. Til en saadan vækst kunde boligbyggeriet naturligvis ikke følge med; det er en anden slags bolignød end den, der her­ sker i de kapitalistiske byer. Den tyske arkitekt Hannes Meyer, som i fjor holdt foredrag i København, fortalte, hvorledes han havde rejst fra Moskva til Berlin sammen med en arbej­ der fra Ural; en mand, som havde lært at læse og skrive og nu af sine kamme­ rater var sendt til Berlin for at studere bestemte maskiner. Allerede ved ankom­ sten til Berlin gjorde alle kolonihavehusene af brædder og bølgeblik, hvorfra der midt paa vinteren steg røg op af »skorstenen«, et stærkt indtryk paa ham. En hel dag gik han uden at blive træt gennem Berlins store varehuse, der var overfyldte med varer, som han næppe havde kunnet forestille sig, men tomme for kunder, gennem gaderne i Westen, hvor hver anden af de store lejligheder stod til leje, gennem proletarkvartererne, hvor arbejderne levede sammenstuvede uden at have raad til at købe noget i de elegante butikker af de mange smukke ting, som var udstillet i de smarte vinduer. Russeren forstod, at han var kommet til en anden verden, i elleve timer i træk gik han gennem byen, ganske for­ tumlet, uden at hvile, uden at ville have noget at spise. Som han udtrykte det: »Hvor kan jeg spise, naar mine klassefæller lever paa den maade.« Denne modsætning mellem den kapitalistiske og den socialistiske verden gælder for boligen, som for de andre varer — det ene sted overflod paa varer: Bugnende butikker uden kunder, tomme lejligheder uden lejere: Kapitalismen. Det andet sted endnu mangel paa varer, men stadig stigende velstand, en be- *) F ø d se ls o v e rs k u d d e t e r nu 8 ,8 p ro m ille . A n ta lle t af fø d s le r 2 1 ,7 p ro m ille . D e tte e r d e t b e d ste b evis paa, a t b e fo lk n in g e n se r fre m tid e n ro lig t i m ø de. I W ie n v a r de tils v a re n d e ta l —f— 4 ,7 og 8 ,8 p ro m ille , 70