2værelserStraks

Obligationerne vilde falde. Grundejere og obligationsejere i hele landet vilde give et hyl fra sig, og saa vilde der sandsynligvis ske det, at kreditforeninger og banker vilde optræde som i 1931 og sige til kommunen: »Mine herrer, denne politik passer os ikke, vær venlig at lægge roret om, ellers lukker vi for kreditten.« Og ligesom i 1931, da bankkapitalen tvang den socialdemokratiske kom­ mune i København til at lægge skatterne over paa den arbejdende befolkning i form af større indirekte skatter, kunde det ogsaa være, at kommunen i vort tilfælde blev nødt til at bøje sig og opgive den idé. Det er nemlig trods al snak om parlamentarisme alligevel bankkapitalen, som udøver det borgerlige diktatur. — Ogsaa i de demokratiske lande. Men vær ikke bange, der vil aldrig ske noget saadant. Dette mareridt skal ikke holde nogen obligationsejer vaagen om natten; vi ved alle, at borgerrepræsentationen — ihvertfald med dens nuværende sam­ mensætning — i k k e ønsker at føre nogen klassepolitik. HUSLEJELOVEN I et kapitalistisk samfund kan den sociale bolignød ligesaalidt afhjælpes ved at bygge dyre boliger, som ved negative foranstaltninger som huslejeregulering og huslejelovgivning. En huslejelov, som den vi i 1916 fik i Danmark, og som med forskellige æn­ dringer er fornyet, indtil den blev forkastet af landstinget i april 1934, gaar i sine hovedtræk ud paa at stabilisere det forhaandenværende lejeniveau. Ved bestemmelser om, at huslejen ikke kan sættes op, vil man forhindre, at grund­ ejerne og husværterne benytter en periode, hvor der er mangel paa boliger, til at skrue huslejen i vejret. Huslejeloven, der oprindelig blev vedtaget af alle partier, blev i 1923 med de konservatives stemmer forlænget i 2 aar, og yderligere i 1925, stadig med de konservatives støtte, i 6 aar. I 1931 blev loven i noget afsvækket form, som »lov om visse boliger«, atter vedtaget denne gang med venstres stemmer mod de konservative, som i den anledning blev hævet til skyerne af grundejerne. I landstinget blev loven yderligere svækket af venstre, tydeligt under diktat af grundejerne. Grundejerstanden, som i denne periode afvekslende havde støttet sig til de to reaktionære partier, opnaaede endelig i 1934 at faa loven forkastet med begge disse partiers stemmer mod socialdemokrater, radikale og kommu­ nister. Det kan maaske synes mærkeligt, at en enkelt del af kapitalistklassen saa- dan igennem en aarrække har faaet sine indtægter tvangsmæssigt beskaaret, medens industrikapitalen indkasserer mægtige avancer paa grund af prisni­ veauets stigning. Aarsagen er den samme, som den, der ligger til grund for kapitalens vel­ villige stilling til det forcerede boligbyggeri i efterkrigstiden. Husejerne (grund­ ejerne) er nemlig ikke vareproducenter i almindelig forstand. Den avance, de 58