2værelserStraks

I 1932 var ejendomsskylden steget til 3,4 milliard kr. Denne næsten fantastiske værdistigning skyldes naturligvis for en del nyt byggeri — men en meget stor del er uforskyldt værdistigning — et guldæble, som er faldet ned i ejernes turban. Værdistigningsskat raaber man paa fra visse sider, en saadan vilde ogsaa bi­ drage til at fordele de samfundsmæssige goder indenfor det kapitalistiske sam­ fund n o g e t mere retfærdigt i det foreliggende tilfælde — men vilde, da den ikke berører ondets rod: den private ejendomsret, ikke kunne faa nogen afgørende indflydelse paa de skæve forhold. Ikke alene den husejer, som idag sidder med en gammel amortiseret og heldigt købt ejendom, stryger en god gevinst. Dette gælder ogsaa ejerne af de nye ejendomme. Den del af befolkningen, som ved sit arbejde paa fabrikker, paa værksteder og kontorer, danner grundlaget for det kapitalistiske system, er ikke engang fri for udbytning, naar de ved fyraften forlader fabrikken eller værkstedet. Blandt dem, der graadigt spejder efter arbejderens løn, er ogsaa husejeren saavel i de gamle som i de nye ejendomme. Vi har allerede set, hvorledes den om­ stændighed, at boligen er et profitobjekt, har bevirket en forkvakling af bolig­ forholdene i de store byer, har bunket befolkningen sammen i elendige, usunde kvarterer. Vi skal nu søge at klarlægge, hvem det er, der faar fingre i den husleje, der betales for en almindelig lejlighed, hvorledes denne profit fordeles mellem de forskellige kapitalister. Vi begynder med husets opførelse. Lad os tage en toværelses lejlighed paa ca. 50 m2, som er opført for et par aar siden, og undersøge, hvor stor en del af huslejen der gaar med til at betale for de værdier, arbejdsløn, materialer og produktionsmidler, der fak­ tisk er nedlagt i huset, og undersøge, hvor stor en del, der er merværdi, hvor stor en del, der er profit, som der ikke ligger noget arbejde til grund for — men som lejeren alligevel skal forrente — og hvor stor en del af huslejen, der gaar til andre uproduktive udgifter ved huset, deri naturligvis medregnet hus­ ejerens uforskyldte fortjeneste. .Det er ikke let at bortskrælle den del af ud­ gifterne ved opførelsen af en ejendom, som i virkeligheden kun er profit, bag hvilket intet nyttigt arbejde skjuler sig. Det maa derfor straks siges, at dette for­ søg vil blive noget misvisende — i kapitalens favør. Den største vanskelighed ved at behandle et byggeregnskab paa en saadan kritisk maade ligger i, at man maa tage materialepriserne, som de foreligger. Her maa det imidlertid erindres, at enhver mursten, ethvert stykke tømmer har sin selvstændige profithistorie bag sig. Af den pris, der betales, repræsenterer kun en del arbejdsløn, mens en del er profit til skovejere, teglværksejere, rede­ rier, mellemhandlere, agenter etc., i en uendelighed. Lad os tage en ejendom, hvis officielle regnskab ser saadan ud: 44