2værelserStraks
Til sammenligning skal anføres, at den almindelige leje i moderne lejlig heder med styrtebad, centralvarme, varmt vand, køkken med faste skabe etc. for toværelses lejligheder ligger mellem 12 og 13 kr. pr. m2. For de dyreste lejligheder ude ved strandvejen, med frigidaire og staalvask og udsigt til øre- sund, ligger den aarlige leje paa ca. 16 kr. pr. m2, altsaa omtrent det samme som de undersøgte etværelses lejligheder. »Hvorfor i alverden flytter disse mennesker da ikke ud paa strandvejen?« spørger De. Fordi lejlighederne ganske vist er dyre i forhold til, hvad der ydes — der er en høj kvadratmeterpris — men til gengæld er der heller ikke mange kva dratmeter. Den almindelige størrelse for en saadan lejlighed er ca. 20 m2; der er nemlig ingen forstue, man gaar lige ind fra trappen, og køkkenet er kun en krog. Ude paa gangen findes der en fælles udslagsvask, det er hele køkken udstyret - og den er ikke af rustfrit staal, det garanterer jeg for. 20 m2 å 14 kr. giver en m a a n e d l i g h u s l e j e p a a ca. 2 3 , 3 0 kr . - og til den pris faas ingen lejligheder ved strandvejen. Vi vil i det følgende se lidt nærmere paa Københavns arbejderkvarterer. DEN GAMLE BY Særlig daarlige er forholdene naturligvis i den gamle by. Værst er borger gade-, adelgade-, holmensgade- og rosenborg-kvarteret (Københavns ghetto) og maaske allerværst Christianshavn. De fleste københavnere kender disse gamle ejendomme med de smaa gaardspladser, ofte ikke større end en spisestue, de smalle udhulede trapper, retiraderne i gaarden, som om sommeren sender deres stank op til vinduerne. Der er oftest 4 lejligheder - hyppigt 6 - paa hver trappe, og i tilfælde af ildebrand kan brandvæsenet ikke udrette stort, de gamle bindingsværks vægge brænder hurtigt, og sprøjterne kan ikke komme ind gennem de smalle porte. Lejlighederne er ogsaa paa mange andre maader i strid med byggelovens bestemmelser. Der er for lidt lys grundet paa for tæt bebyggelse, værelserne har for lille et areal, der er ikke den foreskrevne adgang til trappe osv. Lejlighederne bestaar i almindelighed af et eller to værelser og et lille (ulovligt lille) køkken. Dette køkken ligger desuden meget ofte bag værelset med indirekte belysning og er derfor altid i halvmørke. Fugtighed og raaddenskab hører her til det almindelige. Væggedyr og rotter er sikre gæster i disse gamle ejendomme. Ofte staar beboerne næsten hjælpe løse overfor rotternes nærgaaenhed. Jeg har truffet tilfælde, hvor beboerne maatte hænge alt spiseligt op under loftet, for at beskytte det mod rotterne. Om adelgade —borgergade-kvarteret udtalte afdøde stadslæge Chrom for et par aar siden i et interview til »Politiken« følgende: 24
Made with FlippingBook