2værelserStraks

»Paa Københavns Kommunes Foranledn ing blev i 1925 vedtaget en Æ nd rin g i Vejloven, hvorved Kommunen blev sat i Stand til at an­ lægge V eje indenfor Parcelforeningernes Omraade. Betingelsen er, at mindst to T red jedele af en Fo ren ings Medlemmer — der dog samtidig skal repræsentere to T red jedele af Ejendomsskylden — er enige i at anmode Kommunen derom. Kommunen læ gger Beløbene ud, og de fo r­ rentes paa lempelig Maade af Parcelejerne.« (Soc.-Dem . Valgavis.) Det farlige er imidlertid, at ligesaa sikkert som det smaaborgerlige samfund producerer parcelboliger, ligesaa sikkert er det, at parcelboliger producerer smaaborgere. Det viser sig med usvigelig sikkerhed, at den arbejder, som bygger parcel­ bolig, er tabt for arbejderklassens sag (allerede det, at han har interesse af det, gør ham prædestineret) — enten mister han interessen for politik overhovedet, eller ogsaa bliver han pamper af den type, som »mægler i arbejdsstridig- heder«. Ingen har mere skaanselsløst kritiseret parcelbyggeriet end Friedrich Engels i sin mærkelig aktuelle bog »Zur Wohnungsfrage«. Engels polemiserer i denne bog bl. a. med en hr. Emil Sax, som har skrevet en artikel med titlen: Den ar­ bejdende klasses boligforhold og dets reformer, hvori der bl. a. staar: »der er noget ejendommeligt ved den længsel efter grundbesiddelse, som ligger i menneskenaturen, en drift som selv vor tids feberagtigt pulserende materiali­ stiske liv ikke kan svække«. Dertil svarer Engels: »Hr. Sax synes at forudsætte, at mennesket væsentligt er bonde, ellers vilde han ikke paadutte arbejderne i vore storbyer en længsel efter grundbesiddelse, som ellers ingen har kunnet opdage. F o r ar­ bejderne i storbyerne er bevægelsesfriheden den første livsbetingelse og grundbesiddelse kan kun blive en lænke for dem. Skaf dem egne hjem, knyt dem igen til jorden og I bryder deres modstandskraft mod fabrikanternes løntrykkeri. Enkelte arbejdere kan maaske købe et lille hus, men ved en alvorligere strejke eller industrikrise vil alle de huse, som tilhører de strejkende arbejdere, kun kunne sælges paa markedet, og altsaa ikke finde nogen køber, eller med andre ord kun kunne af­ hændes langt under den rigtige pris«. Arbejderen med det lille parcelhus taber forbindelsen med sin klasse; hans interesse i mange spørgsmaal (ejendomsskatter f. eks.) bliver kapitalistinteres­ ser (uden at han egentlig bliver kapitalist). Han lever sit lille private liv og ønsker kun fred og orden i samfundet — han har opnaaet, hvad han vilde for sin del. Han er blevet saadan, som enhver arbejdsgiver helst vilde have, at alle arbejdere skulde være, derfor viser det sig altid som en god spekulation, naar arbejdsgiveren kan bygge arbejderboliger til fabrikken, og derved skaffe sig endnu en klemme paa arbejderne. Men arbejderen med parcelhuset er heldigvis kun en undtagelse.