294546170
repræsenteret paa Nørrebro, og Beboerne maatte hente deres Forbrug i Hovedstaden, hvilket, kunde være besværligt nok paa en Tid, da der hverken var Omnibusser, Sporvei, Pakvogne, „Adam “eller andre slige Befordringsmidler. Foruden den ovenfor omtalte Bager, Broens eneste, kan jeg kun mindes 1 — en eneste — Urtekræmmer langt ude paa Broen, der i Fyrrerne afløstes af. en nyetableret i en af de da nyopførte Bygninger ligefor Fælledveien; en enkelt lille Handel med Lys og Traad, et Mælkeudsalg, en Spækhøker hist og her; det var det Hele. Som Bevis paa Handelens primitive Standpunkt kan jeg berette, at der engang var en temmelig langvarig og følelig Mangel paa Skillemønt paa Broen; den nævnte Urtekræmmer, hvem det især gik ud over, da han stadig skulde „give igjen“, slog da Mønt paa egen Haand, idet han af tyndt Pap eller gamle Spillekort klippede smaa Firkanter, som han forsynede med et Segl eller Paaskrift med Værdiangivelse; disse „Assig naler" modtoges glat af Urtebodens Kunder og indvexledes uvægerligt af ham som Valuta; sligt vilde neppe kunne gaa nu for Tiden. Samme Urtekræmmer var ogsaa paa andre Omraader Fremskridtsmand; en saadan Luxus, som et Kon ditori, existerede nemlig ikke i hine tarvelige Tider paa Broen; og det var kun et svagt Surrogat for et saadant, at et Par Kagekoner havde deres Stader, i Ravelinen, ved de store Alléer eller ved Kirkegaarden, med et Lager bestaaende af et Par Tallerkener med Honningkager, Peberkager og røde Grise, samt, i Frugttiden, nogle Pinde, hvorpaa 5—6 Kirsebær vare bundne, en Kurv Stikkelsbær og lidt Sommer-Æbler og Pærer. Forsaavidt altsaa Husmoderen ikke selv lavede sine Kager, maatte hun kjøbe dem i Staden, og det var en lang Vei, og Smaakager kunde jo slet ikke faas. Da vidste hin entreprenante Handlende at afhjælpe Trangen ved at rømme et Vinduesfag i. Beboelsesleiligheden ved Siden af Urteboden; i dette opstillede han Tallerkener med fine Smaakager, indkjøbte hos en virkelig Konditor i Byen og vakte saaledes Lyster til hidtil ukjendte Nydelser i mangen ubefæstet Barnesjæl, saa store, at denne ikke altid kunde modstaa Fristelsen. Men der var hverken Apothek, Boghandler, Hattemager, Hørkræmmer, Isenkræmmer, Manu fakturhandel, Tobakshandel eller Vinhandel, liøit regnet fandtes et Par tarvelige Haandværksnæringer, saasom Skoflikkere,
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker