294546170

Plads dog først har faaet efter Opførelsen i Halvtredserne af St. Johannes Kirke. Fra den udgik tilvenstre Jødeveien, senere kaldet Guldbergsgade efter Professor Fr. Pløegh- Guldberg, der her havde sin Bolig i Nærheden af det be- kjendte Traktørsted „Billigheden", stærkt søgt af Kjøbenhavns Borgerstand, som her fik sig mangen Pot Kegler. Jødeveien omfattede mod Nord og Vest den mosaiske Kirkegaard, det sidste Stykke, omdøbt til Møllegade, udmunder i Nørrebrogade. — Fra St. Hans Torv udgik ligesom nu de to store Forbindelsesled med Østerbro og Strandvejen, nemlig Blegdamsveien og Nørre- allé, omsluttende Blegdams- og Østerfælled. Men medens Nørreallé, paa nogen Bebyggelse nær henad Nørrebro til, henligger saa temmelig ubeboet, har Blegdamsveien i høi Grad skiftet Karakter; hvor der før laa lave tarvelige smaa Huse med en lille beskeden Have foran og bagved de omtalte „Blegdamme", Blegepladser med enkelte smaa Damme, som strakte sig helt ud til Sortedamsø, findes nu en hel Række store, tildels statelige Privathuse og flere offentlige Bygninger: Thing- og Arresthuset, Johannes Stiftelsen, Amtssygehuset, talrige Fabriker, brede Hovedgader med mange Sidegader, som optage de skyggefulde Havers og de sollyse Blegdammes Plads. — Til Blegdamsveien knytter sig flere Minder fra Aar- hundredets Begyndelse. Her havde saaledes Dispacheur Buntzen, Fru Thomasine Heibergs Fader, sin Sommerbolig (paa „Vox- blegen") og her mødtes hun (se hendes Svigerdatters Bog) med Gyllembourg; og i 1834 tog Maleren Købkes Fader, gamle Bager Købke sin Bolig i et smukt Hjem ved Blegdams­ veien. — Den høitbegavede Kunstner fandt her — ved Dos­ seringen og det nærliggende Østerbro — talrige Motiver, hvilke hans Pensel har foreviget som Perler i Dansk Landskabs­ maleri, og saaledes bevaret mangt et stemningsfuldt, naturtro Billede af denne Del af Kjøbenhavns idylliske Omgivelser i gamle Dage. Fællederne benyttedes som nu til Græsning for Stadens Fleste og Kvæg, der i den Anledning bleve „indbrændte", ligesom for at forsynes med Adgangskort til den tarvelige Nydelse, Græsningen, lige saa mager i Reglen dengang som nu, bød paa; og ligesom nu afgav Fællederne Plads til Garnisonens Vaabenøvelser; men da denne i hine Fæstningens Dage var

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker