294546170
Thiele o. Fl. Endvidere havde Eieren lier sine store Tømmer oplag med mægtige Stabler af Brædder og Planker. Lidt længere frem i Tiden anlagde en af hans Sønner et større Gartneri her med Drivhuse og Udgang til Alléen, ligesom der omtrent samtidig med dette Anlæg blev opført, vistnok af en anden Søn af K., eller af Enkefru K., et mindre Vaaningshus paa Hjørnet af Alléen og Vester Farimagsvei. Om Farimagsveiene er ikke meget at sige; ved Østre Farimagsvei laa kun ganske enkelte Bygninger, det omtalte Gjæstgiversted „Tre Hjorter" paa Hjørnet, kun en enkelt lille Bygning hist og her, de før omtalte to smaa hollandske Vind møller, Eiendommen „Rørholm" mellem Veien og Sortedamsø og saa tilsidst Søetatens Kirkegaard helt ovre ved Østerbro. Her var ogsaa Slavekirkegaarden, hvor som Navnet antyder Forbrydere fra Stokhuset og Børnehuset bleve jordede. Ved Stien langs Sortedamssø, nær op mod Alléen (nuv. Søtorv) laa et Par tarvelige Smaahuse. I et af disse boede den ene af Forstadens to Politibetjente, Wilstrup; det var en høi, mager Mand, i rød Kjole med grøn Krave og flad Kaskjet paa Hovedet og den obligate Spanskrørsstok med Hornknap i Haanden; han var velset baade af Gamle og Unge, om end de sidste saa op til ham med en vis respektfuld Frygt som Inkarnationen af den ubegrændsede Magt over vort Ve og Vel; kun ved Nytaarstid, naar han og hans Kollega, der senere kom til at indtage en fremragende Plads blandt de Øverste i det ny ordnede kjøbenhavnske Politi, indfandt sig i Hjemmene for at gratulere Nytaar og modtage den dem be stemte Rigsbankmark hver, var ligesom noget af Glorien gaaet af dem. Ved Vester-Farimagsvei laa ingen Huse, Keller- manns ovenfor nævnte Hus paa Hjørnet fraregnet. Naar und tages P. F. Lundes Jernstøberi og Gartner Martin Hansens Bolig, Drivhuse og Gartneri (hvor nu lrvingianerkirken ligger) var alt Øvrigt Tømmerpladser og Haver. Noget senere op førtes ogsaa Ghr. Deichmanns Chokoladefabrik her. Vi ere nu naaede til Søerne, og man vil af det Fore- gaaende se, at hele det tæt bebyggede og befolkede Terræn, der nu for Tiden begrændses af Gothersgades Forlængelse, Boulevarden, Gyldenløvesgade og Nørre og Østre Søgade, og som nu gjennemskjæres af talrige Tvergader, lige indtil De
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker