294546170

IV. Men der kunde vel være Anledning til at dvæle endnu lidt ved det mellem Volden og Søerne liggende Terræn paa Grund af de store Omvæltninger, dette har været underkastet i de sidste 50—60 Aar. — Til Kjøbenhavns Befæstning mod Landsiden tjente foruden Voldene ogsaa Fæstningsgravene (Stadsgraven), som strakte sig i en Bue fra Østerport, i hvis Nærhed den stod i Forbindelse med Kastelsgraven, til Kalve­ bodstrand, med hvilken den ved Rysenstens Bastion var for­ bunden ved en Sluse. Idet den fulgte Bastionernes skarpe Vinkler, frembød den, set enten fra Volden eller bedre fra Fæstningsbroerne, et smukt Skue, da dens Bredder, de terrasse­ formede Volde paa den ene Side og de ligeoverfor liggende Glacier paa den anden vare dækkede af en rig Vegetation, der strakte sig lige ned til Vandet. Italiensk Poppel, Hænge­ pil, Ask, Kastanie, Lind, Hvidtjørn og Røn omkransede og overskyggede dens Vande med deres løvrige Kroner, og i den stille Aften, naar Larmen fra den store Stad lidt efter lidt døde hen, naar Træernes Skygger bleve lange, og Fuldmaanen seilede høit paa Himlen, speilende sig i den blanke Flade, mens Nattergalen slog sin Trille i Buskene i Kirsebær­ gangen, og kun et enligt Lys i Møllen oppe paa Ba­ stionen røbede Menneskers Nærhed — ja, saa kunde man tro sig tryllet bort, langt bort fra den store Hovedstad med de 150,000 Mennesker og helt ind i Eventyrlandet. Stilhed hvilede over hele Landskabet og forhøiedes yderligere ved at en Fisk „slog* i Graven, ved en fjærn Hundegjøen, ved den ensformige Tuden fra Vægterne paa Blegdammene eller ved „Afløsningens* taktfaste Marsch over Broen; naar saa Lyden heraf forstummede, hensank atter det Hele i dyb, drømmende Ro, indtil en svag Lysstribe i Øst forkyndte den gryende Dag og med den en enkelt Morgenvandrer, en Arbeidsmand med sit Værktøi eller en forsinket Natteravn, saa atter en, saa flere og flere, og derefter de lange Vognrækker fra Landet med alskens Fødevarer til den store Mave indenfor Voldene, Sædevarer, Brændsel og Fourage, der meldte Dagens Komme. — Der var en Poesi udbredt over det Hele, som yderligere

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker