294526552

Da hvert 6. Spædbarn døde, og da Børneplejestationerne begyndte Af Dr. theol. Alfred Th. Jørgensen. I de fem Aar 1902—06 dode der i alt i København 1646 Mennesker over 65 Aar og 1774 Børn i deres første Leveaar. Af 1000 Individer i samme Tidsrum døde 68 over 65 Aar, men 181 Spædbørn. Altsaa døde den Gang hvert sjette Barn, inden det var blevet eet Aar gammelt. København havde større Spædbørnsdødeliglied end Lon­ don og Paris. Baade Læger og Borgerrepræsentation drøftede den sørgelige Kendsgerning, men det første Skridt til at frelse Børnene blev gjort af De Samvirkende Menigbedsplejer, unægtelig i al Beskedenhed, men dog, som Erfaringerne 40 Aar senere viser, et Skridt i den rig­ tige Retning. Forinden vi skildrer Børneplejestationernes Oprindelse, er der et ejendommeligt Forhold at notere. Ved Aarhundredskiftet var Diegivningen i forbavsende Tilbagegang. I alle Klasser, fra de aller­ højeste til de allerringeste. Der var opstaaet den Teori, at det lille Barn havde bedst af Komælk, iblandet varmt Vand efter bestemt Regulativ, bedst og helst med Benyttelse af Soxleth-Apparatet. Men bag Teorien dulgte sig noget andet bos mange af Mødrene: Det var en Gene for dem at give Bryst. De kunde ikke deltage i Arbejds­ livet og i Selskabslivet, som de havde Lyst til, naar de skulde give Bryst. Komælk og Vand kunde andre blande og give Barnet i Patteflaske. Ved et Møde 1907 i De Samvirkende Menighedsplejers Bestyrelse kom Børnedødeligheden atter paa Tale, og vor Næstformand, Pastor

17