294525955

Justitsraad Voltelen kan ikke lide Seminaristerne og vil absolut have Monrad ansat. Denne er be* kendt for sin gudfrygtige Vandel, sin blide Tænke* maade og humane Opførsel, ligesom han ogsaa kan undervise i Tysk og Musik, medens Krogsgaard ikke kan nogen af Delene. Voltelen ved derfor og* saa »med Vished«, at Beboerne ikke ønsker en Se* minarist, »men hellere en Student«. Herimod tager Høegh*Guldberg kraftigt til Gen* mæle. Han ved ogsaa noget med Vished, og det er, at ingen bedre end han som gammel Seminarielærer »kan kende et Subjekts Duelighed til en Lærerpost«, og det er dog ogsaa en Kendsgerning, at de »Men* nesker, der dannedes til at være Almuelærere, har et stort Fortrin for enhver, der ikke dannedes dertil, og som ofte af en eller anden Grund bestemte sig til dette kun altfor ubetydeligt ansete Fag«. Han faar Medhold af Skolens gejstlige Tilsyns* havende, Pastor Fallesen, der ligeledes ønsker Ansæt* telse af en Seminarist »af Grunde, der ikke behøver at udvikles for saa oplyste og tænkende, Mænd, som den højvise Magistrat bestaar af«. Det endte da ogsaa med Krogsgaards Sejr. Hertil bidrog maaske nok først og fremmest den Omstæn* dighed, at han var gift med en Datter af den tid* ligere Statsminister Ove Høegh*Guldberg og paa den Maade Svoger til Professor Guldberg, men dernæst ogsaa, at han i Virkeligheden var en dygtig og almen anerkendt Lærer. Da saaledes den før omtalte Provst Knutzen kom herned paa en Studierejse, blev han først henvist til Krogsgaard. Dennes Undervisning fortryllede ham ganske. Særlig roser han Religionstimerne, og den