294525955

med en af løst sammentømret Træ, da Marmoret, der var hentet fra Norge, var gaaet under paa Rej* sen sammen med Skibet. Udvendig savnede man Spi* ret, der først blev færdigt i Midten af det attende Aarhundrede, efter at Kirken ved kgl. Resolution af 9. Juni 1747 havde faaet Bemyndigelse til at optage saa mange Penge til Laans, som var nødvendige, da man først havde forbrugt de af Kongen og private Rigmænd givne ret betydelige Beløb, suppleret med Summer, der indgik ved Kirkekollekter og ved den stadig mere og mere udbredte Skik at lade Justits* bøder*) tilfalde Kirken. Trods alt dette blev dennes Stilling dogi Åarenes Løb stadig siettere og siettere. Medens man under normale Forhold klarede sig paa bedste Beskub, blev Stillingen ganske utaalelig, naar extraordinære Udgifter indtraf. 11813—i et af de forden danske Stat mest skæbne* svangre Aar, da alt truede med almindeligt Sammen* brud —viste det sig, atVor Frelsers Kirke stod i Fare for at følge Landets Exempel. En omfattende Reparation var derfor nødvendig; men hvorfra skaffe Pengene? Magistraten, under hvis Patronat Kirken stod, fandt dog paa en ret original Udvej. Da man vidste, at Kirkens Spir anvendtes som almindeligt Sømærke, kom man paa den Tanke —som man udtrykte i Skri* velse af 12. November 1813 — at det maatte være i Overensstemmelse med almindelig Retsfølelse, naar man paalagde hvert Skib, der kom fra Østersøen, be* stemt til København eller Flelsingør, en Afgift paa 12 Sk. D. C. pr. Kommercelast ( = 2 Tons). Til Trods for at Overlodsen tiltraadte dette For* slag, vakte det dog almindelig Harme, særlig blandt •) Det var særlig Mulkter for Hasardspil, der tildømtes Kirkekassen.