294525955

denne Dag skulde det danske Rigsraad faa betalt. Og de holdt deres Løfte. Først med Reformationen taar Helligaandskirken større Betydning. I Aaret 1537 nedrives nemlig St. Clemens*) Kirke — der laa i den øvre Ende af den nuværende Frederiksberggade —, hvorved dennes Rettigheder som Sognekirke overgik til Helligaands* kirken. Interessen for den bliver efterhaanden større: Christoffer Walkendorff skænker den et Taarn og senere et Spir, og berømt er det af 19 Klokker be* staaende Sangværk, som Christian IV bekostede, og som forgæves i hin grufulde Ildebrandsnat i Aaret 1728 søgte at vække Forsynets Naade ved at spille: »Vreden din afvende, Herre Gudi« kort før Taarnet sank i det graadige Flammehav, der syntes at skulle ødelægge hele Hovedstaden, indtil Ilden endelig blev »Slugt i Snaregaden«,som en gammel Reporter skriver. Ikke alene hele Kirken brændte ved denne Lejlig* hed, det gik ogsaa ud over dens Funktionærer. Saa* ledes kom Andengraveren et Par Dage efter Branden ind i Kirkens Ruiner, hvor »U*Løcken ham atter over* kom, at eet Støcke af een Muur nedfaldt og slog ham til Døde; Du store oc almectige Gud afvende frem* deelis og bevare os og vore Efterkommere fra saa* danne og alle andre overhengende U*Løcker!« En ny Kirkebygning blev dog snart rejst, om ikke uden de i Tiden sædvanlige Bryderier med Haand* værkerne, der til sidst gik saa vidt, at Bygningskom* *) Den hellige Clemens var i stor Yndest i den ældre Middelalder her i Landet — særlig i Aarhus, hvor Altertavlen og et Par Kalkmalerier i Domkirken endnu minder om ham, — som de søfarendes Beskytter. Han blev senere fortrængt af den hellige Nicolaus, hvis Ry allerede under Svend Estridscns Sønner — af hvilke een, Kong Niels, var opkaldt efter ham, — begynder at grundfæstes.