293970467

„ \

»vort Revier«. Navnet Gammel Strand er tidligst benyttet i 1716 og er først efter adskillige års for­ løb slået igennem. I øvrigt skulle man helt frem til 1861, før det officielt blev slået fast, at stræk­ ningen mellem Højbro og Assi­ stenshuset havde navnet Gammel Strand. Det var ved samme lejlig­ hed, navnet Ved Stranden blev officielt hæftet på strækningen fra Holmens Bro til Højbro. Mens Christoffer Valkendorff var Københavns statholder - det var fra 1579 - blev der indført mange forbedringer i hovedsta­ den på statholderens foranled­ ning og opført mange nye byg­ ninger til nyttige formål. Mellem dem var Vejerboden ved Gammel Strand. Den var en anselig byg­ ning med flere etager og stod ud for Naboløs, hvor den i 1729 fik en endnu større nabo i Nybroga­ de 2. Det var den statelige ejen­ dom, der findes på stedet endnu, så den skal vi siden vende tilbage til. Nybrogade var blevet anlagt ved opfyldning i 1684, som Gammel Strand, Snaregade og Magstræde og tildels Naboløs var blevet det i 1500-tallet. Netop i 1684 forlagde man fi­ sketorvet til Vandkunsten for en

de fiskende bønders redskabssku­ re. Da Højbros første forgænger blev bygget, blev den direkte be­ skyllet af den åbne Kalvebod Strand, og det blev også den kyst, som fiskerne lagde ind til, når de kom hjem fuldt lastede med Øresunds fede sild. Det var silde­ fangst og salg af sild, der skabte købstad ud af landsbyen, og det var de fremmede opkøberes til­ stedeværelse, der forandrede Havn til Købmændenes Havn - med tiden snuppet af til det nu­ værende bynavn; men det var for­ længst sket, da begrebet Gammel Strand begyndte at spøge i sinde­ ne. I 1377 har man optegnelser om stedet under den latinske beteg­ nelse prope mare, ved havet. I 1424 ses navnet ved Stranden be­ nyttet, mens Ved Stranden i vor tid - med stort begyndelsesbog­ stav også for første led - jo er ka­ nalgaden »rundt om hjørnet« på den anden side af Højbro. Det var ikke almindeligt, at ga­ der den gang havde et fast navn, om end der er et par undtagelser fra reglen her i byen. I 1559 ses navnet Strandgade, i 1709 ved Canalen og ind imellem Reviren eller Revieren - i Kongebreve

FISKETORVETS FORHISTORIE

København startede sin glorvær­ dige karriere i middelalderen som kombineret bondeby og fiskerleje under fællesnavnet Havn, men der var ikke nogen egentlig kanal i dansk forstand mellem kysten og Slotsholmen i disse fjerne tider. Der bredte sig her et anseligt far­ vand, en del af Kalvebod Strand på dens våde vej op mellem Ama­ ger og Sjælland for at forene sig med Refshaledybet og Øresund. Øerne Strandholmen og Skarn­ holmen var tilsammen meget mindre end Slotsholmen, som de senere indgik i, og kysten gik be­ tydeligt længere inde i landet end den nuværende Gammel Strand. Da også Bremerholm oprindelig var en ø, fortsatte kysten hen for­ bi Nikolaj. Dybet her forsvandt først omkring 1536, da Grevefej­ den var slut. Under borgerkrigen havde Købehavns forsvarere spærret denne indsejling til hav­ nen ved hjælp af sænkede skibs­ skrog fyldt med sten. I nutiden minder gadenavnet Dybensgade om det forsvundne farvand mel­ lem gammelbyen og Bremerholm, hvis første primitive kajanlæg fik navnet Gammelbodehavn efter

8