293970467
Danmark nået så vidt, at den kunne begynde at udgive sit or gan, Husmoderens Blad. Det før ste nummer handlede især om kvinder, der havde fået en frem trædende position i det ellers så mandsdominerede samfund. Der var en kvindelig tandlæge, Stats banernes første kvindelige trafi kassistent, en snedkermester af hunkøn og - som rosinen i pølse enden - skovserkonen Mine Bech, der efter tre ægteskaber og 15 børn stadig holdt ud som fiske kone og havde holdt sit 50 års jubilæum ved Gammel Strand. Vi springer nu helt frem til 1950, da fiskekonen Karla onsdag den 17. maj startede i taxa til Paris for sammen med taxachaufføren at reklamere for København i »byernes by« og samtidig var ho vednumret i en konkurrence, ud skrevet af Ekstra Bladet. Den dre jede sig om at gætte, hvor meget taxametret vil slå i kroner og øre, fra vognen startede kl. 8,44 i Kø benhavn, til den rullede ind i Paris 1. pinsedag kl. 16. Der blev kørt triumfkørsel gennem København inden afgan gen, og det hed i Ekstra Bladet: »man havde indtrykket af, at det meste af København var på bene ne for at sige farvel til Karla og K
1091... Størst var tilstrømningen til Gammel Strand, hvor folkeha- vet helt brød afspærringerne«. Den dag kunne Karla fra Gammel Strand konkurrere med Den lille Havfrue ved Langelinie som by ens mest fotograferede dame. I 1978 kunne man læse i Dansk Familie Blad, at den sidste skov serkone hed Ingrid, var 81 år gammel og havde siddet ved Gammel Strand i en menneskeal der »som et romantisk træk i by ens ansigt«. Det blev spået allere de i overskriften, at et stykke Kø benhavn ville uddø med hende. Det var dog for pessimistisk, viste det sig jo siden. Der er bevaret lidt af traditionen endnu. Ingrid, der ikke havde noget ef ternavn i ugebladshistorien og næppe heller ved havnekajen, stammede fra Tårbæk og var tre die generation på Stranden. Peter Gaardbo fortæller i bladet fra 1978, at før hende var det mode ren og mormoderen, der sad på den udsatte post: »De hørte til den skrigende, hårdhudede skare af koner på Gammel Strand, som hver dag før byen var vågnet kom gående ind fra Sletten og Skovs hoved med fiskebundterne på nakken - klar til dagens anstren gelser efter en spadseretur på 30-
del i København: »Det tækkelig ste syn var de kønne amagerpiger med deres grøntsager på Højbro Plads, det morsomste de højrøs tede koner ved Gammel Strand, mest malerisk var kulsviernes små pindevogne med skindmagre krikker«. En satirisk vejviser fortæller i 1839, at »Fisketorvet ved Gam mel Strand er ingen klosterlig stiftelse, endskjønt en smækfed kone med ubesat stråhat på kal des priorinden...«. Humoristen Carl Møller for tæller i 1882 om en række mid dagskendetegn i den indre by, som mellem meget andet også omfatter beskrivelsen af sælge- koner ved Gammel Strand, der »har sat sig til ro på deres trillebø res stænger og henter bruttoind tægten op af dybthængende lær redslommer«. Disse særlige lom mer har Peter Linde også fat i, da han omtaler granitfiguren af fi skekonen, som til sene tider vil bevare »billedet« af de djærve da mer med den store lærredslomme til småmønt uden på forklædet«. Statuen af fiskekonen kalder Ce dergreen Bech et robust mod stykke til Den lille Havfrue ved Langelinie! I 1896 var kvindebevægelsen i
40
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker