293970467

rådhuset. At rådmandens navn blev hængende, skyldtes nok, at huset, han lod opføre på den leje­ de grund, blev kaldt »Snarens Gård« længe efter hans død. Man brugte den gang ejefaldsformen »Snarens« i stedet for »Snares« - jævnfør Knippensbro efter bro­ vagten Hans Knip, senere forvan­ sket til Knippe/sbro. Læderstræde har ikke det fjer­ neste med læder at gøre, men tvært imod med den havn, som står vort hjerte nær i denne bog. Gaden var kendt som Ladbro­ stræde helt tilbage i 1428. Lad­ broen var den vigtigste del af Gammelbodehavnen, hvis navn ses på skrift første gang i den æld­ ste bevarede jordebog over sta­ dens grunde 1377-80. Læderstræ­ de, Snaregade og Magstræde, de gamle havnegader, blev bebygget omkring 1525, for Læderstrædes vedkommende nok kun på yder­ siden, idet bebyggelsen på den byvendte side nok har været æl­ dre. Kysten flyttedes gradvis en smule længere ud. Hvordan Lad­ bro er blevet til læder, må guder­ ne vide. Jeg kunne tænke mig, at mange vil undre sig over, at kongehuset lige ovre på den anden side af ka­ nalen tillod de før omtalte lo­

for eftertiden bcundres kan på fisketorvet ved Gammel Strand.

kummer på pæle, der jo ikke lige­ frem kan have dannet en opbygge­ lig udsigt fra slottets vinduer. Man var ikke så sart i Københavns Slots tid. Dets egne »hemmelig­ heder« hang uden på murene, så det nærmest var den smalle vold­ grav omkring slottet, der funge­ rede som lokum. Det må have set kønt ud ned at slotsmurene, i hvert fald i blæsevejr. Af de skønne kunster er arkitek­ turen naturligvis den, der er rigest repræsenteret i Gammel Strand og Nybrogade; men både køben­ havnere og turister tænker nok først og fremmest på statuen af den frodige fiskerkone ved Høj­ bro, når talen falder på kunstvær­ ker ved kanalerne. Denne velpla­ cerede skulptur, som blev afsløret i 1940, er et værk af billedhugge­ ren Christian Sejstrup Madsen, der havde levende modeller i mas­ sevis for øje ved Stranden hver morgen og formiddag. Ved statu­ ens indvielse skrev Ærbødigst - pseudonym for digteren Viggo Barfoed - i sin daglige rubrik i Ber- lingske Tidende: En fiskerkone på seks tusind kilo, altså ingen udpræget Venusfra Milo, KUNSTEN VED STRANDEN

Den øvrige udendørs kunst i ka­ nalgaderne er knyttet til minde­ tavler, og dem er der adskillige af på strækningen. På ejendommen Gammel Strand 40 er der et kunstnerisk udformet murskilt, hvor man ser Tivolis første ho­ vedindgang fra åbningsåret 1843. Teksten fortæller, at her boede »Københavns forlystelsesråd« Georg Carstensen, da han grund­ lagde den kære gamle have på det nedlagte fæstningsterræn. Tav­ lens relief er tegnet af arkitekt K. Arne Petersen, der er bedre kendt som skaberen af Nimb og Det ki­ nesiske Tårn i Tivoli. Nybrogade 4 har over sin kæl­ dernedgang et skilt med et pære­ træ i relief. Det er en gengivelse af et træ, som faktisk engang stod ud for dette hus. Skiltet stammer fra en ældre ejendom på stedet og blev oprindelig opsat af arbejds­ mand og øltapper Hans Blasen, der købte ejendommen i 1717. Den blev revet ned under by­ branden i 1728 i et forgæves for­ søg på at lave et brandbælte, men blev genopført i samme skikkelse i 1730. Den fik igen øltapperi i kælderen, en slags beværtning,

16